Danmarks ydmyge højder er en hjælp mod oversvømmelser - men nogle områder er mere udsatte

Der er ikke mange floder eller bjerge at få øje på i det danske landskab, og det kan være med til at skærme os mod de værste konsekvenser af voldsomme regnskyl.

Det forklarer Dan Nilsvall, meteorolog hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

»Danmark er meget fladt, og dermed kan vandet ikke så godt sætte sig i bevægelse. Når store mængder vand sættes i bevægelse, sker det med en enorm kraft«.

»Heldigvis oplever vi det ikke så voldsomt som andre steder i Europa«, siger han.

Vand løber nedad fra bjerge og samler sig, hvor der er lavest, for eksempel i floder og dale, hvor byer ofte ligger. Derfor kan et kuperet terræn give problemer, hvis der falder stor vandmængder.

Den seneste uge har lande som Tyskland, Belgien og Holland været hårdt ramt af voldsomme oversvømmelser.

I Tysklands værst ramte regioner, Nordrhein-Westfalen og Rheinland-Pfalz, er over 150 omkommet.

Der faldt mellem 100 og 150 millimeter regn 14. og 15. juli - en mængde, som normalt falder over to måneder i området.

Selv om Danmark generelt er meget fladt, er nogle dele af landet dog mere udsatte.

Dan Nilsvall peger især på storbyer, da vandet nemt samler sig i tætbebyggede områder, men har svært ved at komme væk igen.

Det gælder især hovedstaden og området ved Helsingør, siger han.

»Det er lidt det samme i Holland og Belgien, hvor der også er tæt bebyggelse som i København«.

»Men vi vil nok ikke opleve så voldsomme effekter, selv om sandsynligheden for skybrud øges, i takt med at få vi en varmere atmosfære«, lyder det.

Desuden kan Vejle-området og nogle steder i Himmerland risikere oversvømmelser, da terrænet her er mere kuperet end andre dele af Danmark.

Ifølge klimaforskere er klodens vejr blevet varmere, vådere og mere ekstremt de senere år.

Det kom blandt andet til udtryk i juli 2011, hvor Danmark blev ramt af et historisk skybrud.

Den største officielle regnmængde blev registreret i Botanisk Have i København, hvor man samlet set fik 135,4 millimeter på et døgn.

Ifølge Sebastian Mernild, professor i klimaforandringer og prorektor ved Syddansk Universitet, kan det, der tidligere var en 100 års-hændelse, forventes at blive en 10 års-hændelse.

»Med den opvarmning, vi ser i atmosfæren grundet øget koncentration af drivhusgasser, så kigger vi sandsynligvis ind i flere ekstreme hændelser, også når det kommer til nedbør«, sagde han fredag.

fortsæt med at læse

12 handikappede druknede - han slap ud:

»Vi råbte tilbage, at han for guds skyld ikke måtte give slip«