Morten Messerschmidt idømmes seks måneders betinget fængsel.
Herudover skal han betale sagens omkostninger.
Sådan lyder det i Retten i Lyngby, hvor retsformand Søren Seerup netop har afsagt dom.
»Det er en enig domsmandsret«, forklarer retsformanden, der oplyser, at han og de to domsmænd har været enige – både når det gælder skyldsspørgsmålet og selve strafudmålingen.
Morten Messerschmidt fortrak ikke en mine, da han efter seks år med beskyldninger hængende over hovedet fik sin dom i retssal 1.1.
Efter 12 minutters oplæsning fra retsformanden, hvor det blev gennemgået, hvad retten har lagt vægt på i sin dom, var Morten Messerschmidts forsvarer allerede klar til at fortælle retten, at sagen ikke er slut endnu.
Det var aftalt på forhånd, hvis en straf a la dagens straf skulle blive udfaldet, må man forstå: Morten Messerschmidt vil prøve sin sag i nu landsretten.
Anklagemyndigheden havde på straffesagens syvende og sidste retsdag forinden argumenteret for en straf på netop »ikke under seks måneders fængsel«.
Under sin afsluttende procedure erklærede senioranklager Andreas Laursen fra bagmandspolitiet, at han fortsat ikke giver meget for Morten Messerschmidts forklaring i sagen. Eksempelvis at den tiltaltes underskrift på belastende dokumenter kan forsvares med, at han reelt ikke læste papirerne. Samt at ansvaret kan lægges over på særligt Messerschmidts assistent dengang, som udfærdigede dokumenterne.
»Vi har hørt meget om, hvordan tiltalte skriver under i blinde – for at sige det lidt karikeret – på alt, hvad folk, han stoler på, lægger foran ham«.
»Men han (Morten Messerschmidt, red.) er jo ikke en maskine, zombie eller har bind for øjnene«, argumenterede anklageren.
Et gennemgående karaktertræk ved sagens vægtigste dokumenter er, at de alle beskriver, hvordan der på Morten Messerschmidts initiativ i 2015 blev søgt om et tilskud fra EU på næsten 100.000 kroner, som skulle dække en »EU-konference« arrangeret af den europæiske partialliance Meld, som Messerschmidt dengang var formand for.
Pengene blev udbetalt. Det er de penge, hele sagen handler om.
Og pengene endte med at blive brugt til at betale Color Hotel i Skagen, da hotellet i august 2015 afholdt Dansk Folkepartis sommergruppemøde.
Morten Messerschmidt har i Retten i Lyngby forsøgt at argumentere for, at han ikke har forsøgt at vildlede EU i bestræbelserne på at få udbetalt støtten, som EU’s antisvindelkontor senere har stemplet som et misbrug af offentlige midler.
Men hvorfor måtte EU så ikke få at vide, at det, som Morten Messerschmidt i dag beskriver som en EU-konference flettet ind i Dansk Folkepartis sommergruppemøde via flere EU-debatter på programmet, var et »joint event«, som han kalder det?
Hvorfor fik eksempelvis EU’s revisionsmyndighed ikke noget at vide om sommergruppemødet, da de som nogle af de spurgte ind til sagen og dengang fik overbragt en fortælling om blot en »EU-konference« i Skagen?
Og hvorfor fik EU’s antisvindelagentur, Olaf, overleveret en fortælling om en EU-konference klart adskilt »logistisk, politisk og økonomisk« fra Dansk Folkepartis sommergruppemøde, når ingen af de deltagende medlemmer fra Dansk Folkeparti nu har kunnet fortælle i Retten i Lyngby, at de altså ikke kan huske, at de skulle have deltaget i et EU-arrangement dengang i Skagen, da de jo blot blev inviteret til et sommergruppemøde?
Alle var spørgsmål, Andreas Laursen kredsede om, da han procederede ud fra kuglepensnoter i hans medbragte kinabog.
»Hvis vi ser på det overordnet, har tiltalte haft adskillige muligheder for at forklare begivenhederne i Skagen«, argumenterede Andreas Laursen, der gav indtryk af en politiker på anklagebænken, der bevidst har forsøgt at skjule sammenblandingen med Dansk Folkepartis aktiviteter over for EU.
At Morten Messerschmidt har skullet forsvare sig mod en tiltale om ikke kun svindel med EU-midler, men også dokumentfalsk, bygger på, at bagmandspolitiet har kunnet finde en kontrakt fra 2015, som er en aftale mellem Color Hotel i Skagen og Meld om at arrangere en ’Meld EU Summer conference on 4 & 5 August 2015’.
I kontrakten er en ansat i Dansk Folkeparti, Janie Nørhave, ifølge anklagemyndigheden blev snydt til at skrive under, så det fremstår, at hun skriver under som personalechef for hotellet. Inden dokumentet blev sendt ind til EU som dokumentation for arrangementet, skrev Morten Messerschmidt også dokumentet under som formand for Meld.
I retten har han forklaret, at han ikke betvivler, at han underskrev det dokument.
Men igen er hans argument, at han ikke gennemgik det, inden han satte kuglepennen på papiret.
Anklager Andreas Laursen havde fredag printet kontraktens sidste side – den med underskrifterne – ud og lagde et eksemplar foran både retsformanden og de to lægdommere.
»Vi har hørt meget om, hvordan tiltalte skriver under i blinde – for at sige det lidt karikeret – på alt, hvad folk, han stoler på, ligger foran ham«, indledte anklageren, der snart påpegede, at Morten Messerschmidt dengang vidste, at Jeanie Nørhave altså havde været ansat i Dansk Folkeparti i cirka 15 år og ikke havde noget som helst med hotelbranchen at gøre.
»Men hvorfor skriver tiltalte så under? Hvorfor gør han ikke ramaskrig? Hvorfor protesterer han ikke? Det gør han ikke, fordi service provider-kontrakten fremstår, som det er aftalt mellem (navnet på Morten Messerschmidts assistent dengang, red.) og tiltalte«, argumenterede anklageren .
Ifølge anklagemyndigheden arbejdede Morten Messerschmidts assistent, som også er tiltalt for dokumentfalsk i sagen, på »instruks« fra Morten Messerschmidt.
Over for retten har Morten Messerschmidt forsøgt at skubbe ansvaret fra sig ved at sige, at det var assistenten, der udfærdigede dokumenterne, mens han selv blot skrev dem under.
Men anklagemyndigheden har holdt fast i anklagen om, at de to samarbejdede om at udfærdige det falske dokument.
»Det er simpelthen umuligt at forestille sig, at han (assistenten, red.) laver en eller anden tosset autonom handling og på den måde skriver noget ind, som ikke er aftalt med tiltalte«, argumenterede anklageren fredag.
»Man ønskede tillige at skjule, at den påståede Meld-konference lå midt i Dansk Folkepartis sommergruppemøde. Derfor satte tiltalte og (assistentens navn, red.) sig ned og aftalte at sammensætte en pakke, der i det hele undlader at omtale Dansk Folkeparti«, opsummerede anklageren om rækken af dokumenter, der er prydet af Morten Messerschmidts underskrift, og som blev sendt ind til EU og EU’s myndigheder.
Gik efter frifindelse
Morten Messerschmidts forsvarer argumenterede modsat for, at hans klient burde pure frifindes.
Som han erklærede i sin procedure, mener han ikke, at det er lykkedes anklagemyndigheden at sandsynliggøre et motiv i sagen.
Per Trudsø påpegede, hvor populær Morten Messerschmidt var dengang tilbage i 2015: 465.000 personlige stemmer ved det seneste Europaparlamentsvalg.
Per Trudsø påpegede, hvordan Dansk Folkeparti var gået markant frem ved folketingsvalget, så der altså var rygeligt med penge i partikassen, der var »velpolstret« og ikke havde behov for »saltvandsindsprøjtning«.
Så hvorfor skulle partiets dengang største stemmesluger være villig til at løbe en risiko for at få knap 100.000 kroner uretmæssigt ud af EU’s kasse?
»Efter min opfattelse er der ikke skyggen af noget motiv«, lød det fra Peter Trudsø fredag formiddag.
Samme advokat oplyste, at der er tale om en ganske særlig sag, som domsmandsretten nu har taget stilling til.
»Den her sag, det er den første straffesag af sin art. Jeg vil gå så langt som til at sige, at nu taler jeg ikke kun dansk straffesag, men jeg vil tage munde helt fuld og sige, at jeg forstår det sådan, at der er ikke andre straffesager i EU udover Danmark, som minder om det her«.
Og så leverede han sin anden hovedpointe:
At reglerne om EU-støtte er så uklare, at Morten Messerschmidt ikke burde straffes for at have haft forsæt til det, anklagemyndigheden ville have dømt for.
Peter Trudsø kunne opremse en række partier – Liberal Alliance, de konservative, SF og de radikale – som øjensynlig også har haft så svært ved at tolke reglerne om EU-støtte, at de siden har måtte betale penge tilbage til EU.
»Det er jo ikke noget, der er kommet nogen som helst straffesager ud af«, argumenterede forsvarsadvokaten.
I samme ombæring forsøgte han at afspore anklagemyndighedens hovedstrategi, der har handlet om at slå fast, at den aldrig blev afholdt, den »EU-konference« i Skagen, som var det, der blev søgt – og bevilget – penge til.
Mere retteligt mente Peter Trudsø, at retten burde fokusere på, at der i EU’s forordninger står, at der godt må gives støtte til eksempelvis »møder« og »rejser« for EU-parlamentsmedlemmer. Og på Dansk Folkepartis sommergruppemøde deltog jo samtlige af parties repræsentanter i EU. Plus assistenter og sekretærer.
Særligt når det gælder en assistent – ham, som Morten Messerschmidt er tiltalt for at have begået dokumentfalsk i samarbejde med – forstod Peter Trudsø ikke, hvordan anklagemyndigheden kunne finde linket til hans klient på anklagebænken.
»Han (assistenten, red.) fortæller ikke noget sted i politirapporterne, at han handler efter instruks efter Morten Messerschmidt«, påpegede Peter Trudsø.
»Der er virkelig for mange løse ender her. Vi ved simpelthen ikke, hvad der er sket«.
Peter Trudsø forsøgte herudover at vende et af anklagemyndighedens argumenter helt om. Nemlig det med, at det skulle vise noget om Morten Messerschmidts forsæt, at han over for EU holdt fast i fortællingen om et decideret EU-arrangement i Skagen i stedet for at forklare de nærmere omstændigheder omkring sammenfaldet med Dansk Folkepartis sommergruppemøde, da EU’s myndigheder begyndte at granske arrangement.
Som Peter Trudsø sagde, så han netop helt omvendt på dette forhold:
»Hvis min klient virkelig havde den her onde vilje, virkelig havde forsættet, hvorfor er det så, at han ikke får rettet ind, inden der kommer inspektion? Det havde han formentlig prioriteret, hvis han vidste, hvad der havde ramt ham nu«.
Med andre ord: Ifølge Peter Trudsø anede Morten Messerschmidt ikke, at der var ting her, der ikke var efter bogen, for så havde han selvfølgelig rettet op langt tidligere i forløbet, før det begyndte at få alvorlige konsekvenser. For igen: Hvad skulle motivet være for det modsatte?
Da anklagemyndigheden atter fik ordet, påpegede senioranklager Rasmus Maar Hansen, at man i bagmandspolitiet kender til masser af sager, hvor folk begår bedrageri, selv om de reelt ikke har brug for flere penge. Fordi »mere vil have mere«.
Og så trak domsmandsretten sig tilbage.
Lidt over tre timer tog det, så var dommen klar.
Anklagemyndigheden er »tilfreds« med udfaldet, forklarede Rasmus Maar Hansen til pressen udenfor retten efterfølgende.
fortsæt med at læse
