Artiklen er opdateret med citater fra professor emeritus Jørn Vestergaard klokken 17.00.
Det retlige efterspil om offentliggørelsen af bogen ’Syv år for PET’ er slut.
Det står klart, efter at det her til eftermiddag er blevet offentliggjort, at JP/Politikens Hus og Politiets Efterretningstjeneste (PET) har indgået et forlig, der kort fortalt går ud på, at PET dropper sine forsøg på at få JP/Politikens Hus til at betale erstatning i sagen. I forliget anerkender JP/Politikens Hus offentligt, at man med offentliggørelsen af bogen har trykt fortrolige oplysninger om PET’s arbejdsmetoder.
For kort tid siden valgte den ansvarshavende chefredaktør på Politiken, Christian Jensen, at offentliggøre, at han ikke længere er sigtet i sagen. Det er et par måneder siden, at han blev oplyst om, at sigtelsen, der handler om uretmæssigt at have offentliggjort fortrolige oplysninger, er endeligt frafaldet.
»Det er en stor glæde for mig, at man efter så grundige undersøgelser og efterforskning er nået frem til, at der ikke er nogen sag at rejse« siger han.
Og tilføjer:
»Det er jo en stor lettelse og en stor glæde for Politiken og for pressefriheden i Danmark«, mener han.
At Christian Jensen nu ikke længere er sigtet i sagen, har ingen forbindelser til forliget med JP/Politikens Hus og PET, siger han.
Han har ingen indsigt i, hvad der ligger bag forhandlingerne om forliget. Og foreholdt, om han er ærgerlig over, at bladhuset nu indgår forlig med PET i stedet for at forsvare sig i retten, siger han:
»Nej«.
»Det afgørende er, at de principper, som jeg står op for, som handler om pressefrihed og om retten til at viderebringe de her oplysninger, og at det var berettiget, står fuldstændig uantastet tilbage«, siger Christian Jensen.
Et endeligt punktum
Bogen ’Syv år for PET’ er baseret på omfattende interviews med den tidligere PET-chef Jakob Scharf, der fortæller om sin tid i efterretningstjenesten.
Sagen tog sin begyndelse 9. oktober 2016, da Politiken i et særtillæg bragte hele indholdet af bogen, som Politiken-journalisten Morten Skjoldager har skrevet. Bogen var på det tidspunkt underlagt et fogedforbud fra Københavns Byret, som altså forbød offentliggørelse. Og PET reagerede straks, da bogen trods fogedforbuddet blev trykt i et særtillæg med søndagens udgave af Politiken, med at bebude en række retssager.
Først anlagde PET sag mod JP/Politikens Hus, der udgiver Politiken, samt Politikens ansvarshavende chefredaktør, Christian Jensen. PET krævede fængselsstraf til chefredaktøren og en historisk stor bøde på 15 millioner kroner til JP/Politikens Hus.
I sagen blev det et relevant tema, at politiet havde forkyndt fogedforbuddet over for JP/Politikens Hus og ikke direkte over for chefredaktøren på Politiken, der efter medieansvarsloven er ansvarlig for avisens redaktionelle indhold.
Argumenterne blev affejet af først by- og senere landsretten. Dog ikke i en grad, hvor PET endte med at kunne erklære, at man havde fået, hvad man gik efter. Sagen endte hverken med fængselsstraf eller den millionbøde, der var varslet, men en bøde til Christian Jensen på 100.00 kroner og en bøde til JP/Politikens Hus på 250.000 kroner.
På samme måde fik PET heller ikke, hvad de gik efter, da den tidligere PET-chef blev hevet i retten. PET mente, at Scharf kunne dømmes for at havde brudt sin tavshedspligt 28 gange i bogen. Men også her mente domstolene, at straffene, som PET gik efter, ikke var proportionelle. Straffen, som i byretten i 2019 først blev takseret til 4 måneders ubetinget fængsel, landede i landsretten året efter på 10 dagbøder a 1.000 kroner. Ifølge landsretten havde Scharf kun gjort sig skyldig i at overtræde sin tavshedspligt 1 gang, mens de 27 andre tiltalepunkter altså juridisk ikke holdt vand.
Siden har PET besluttet at frafalde sigtelserne mod en række chefredaktører, hvis medier også har viderebragt oplysninger fra bogen – om end i et mindre omfang end Politiken. Og Morten Skjoldager, forfatteren til bogen, kunne i januar 2021, fire år og tre måneder efter at han var blevet politianmeldt, fortælle, at hans sigtelse nu også var endeligt droppet.
Nu har Christian Jensen i et par måneder heller ikke længere været sigtet. Og det eneste, der altså stod tilbage, var det civile søgsmål mod JP/Politikens Hus, som PET krævede erstatning fra.
Jørn Vestergaard, professor emeritus i strafferet ved Københavns Universitet, mener at sagens afslutning med et forlig viser, hvor svært det kan være at trække grænsen mellem den publicistiske frihed og fortroligheden omkring efterretningsoplysninger.
I forligsteksten, der for kort tid siden blevet offentliggjort, lyder det, at PET og JP/Politikens Hus er blevet enige om, at hver part skal betale sine egne omkostninger til sagen. Og så slås det fast sort på hvidt, at parterne forliger sig med, at de ikke bliver enige om, hvorvidt det var berettiget at trykke fortrolige oplysninger om PET’s virke.
Som der står i forliget:
»Forliget forholder sig ikke til den juridiske vurdering af, om det var berettiget eller uberettiget, at Politiken som avis videregav disse oplysninger«.
Jørn Vestergaard mener, at begge parter har en interesse i at lade spørgsmålet om berettigelsen af at videregive bogens oplysninger stå uafklaret hen.
»Ingen af dem kunne være sikre på at have en god sag ved domstolene«, fortæller han.
Men umiddelbart er det allerede bebudet, at parterne ikke har tænkt sig at føre sagen nogen steder mere – ej heller i medierne.
»Striden er end uafgjort, og det er begge parter nok godt tilfredse med«, udtaler Jørn Vestergaard.
»Politiken undgår at få den redaktionelle selvstændighed beskåret, og kan nøjes med en løftet pegefinger. PET får sendt et signal om, at medierne skal vare sig for ikke at blive for frimodige en anden god gang. Og man slipper for at få sagens oplysninger trevlet op endnu engang i en retssag med risiko for desuden at tabe«.
Som det lyder i sidste linje i den offentliggjorte tekst:
»Politiets Efterretningstjeneste og JP/Politikens Hus A/S har ikke yderligere kommentarer om sagen«.
PET og den administrerende direktør i JP/Politikens Hus, Stig Ørskov, har efter offentliggørelsen af denne artikel bekræftet: De ønsker ikke at kommentere sagen over for Politiken.
fortsæt med at læse
