0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg

»Jeg har aldrig følt mig som en flygtning her. Her er jeg bare Almira med den »charmerende accent«, og alle kender mig«

For et år siden sagde Langeland nej til et udrejsecenter. Nu står øen sammen om at byde de ukrainske flygtninge velkommen. For Almira Vojnikovic, der flygtede fra Bosnien som 14-årig, handler det om at give flygtningene den samme varme velkomst, som hun selv fik.

FOR ABONNENTER

I en bil på vej ned over det sydlige Langeland sidder Almira Vojnikovic bag rettet, mens marker og enkelte huse suser forbi. Bagagerummet og bagsædet er tætpakket med poser og kasser med tøj til de omkring 180 ukrainske flygtninge, der i de sidste to uger har boet på Center Holmegaard i Bagenkop.

Almira Vojnikovic har kørt turen fra Rudkøbing til Holmegaard hver anden dag. Hvis ikke oftere. Hun er på fornavn med mange af beboerne og møder dem med et kram. Når hun kører hjem, har hun altid en lang ønskeliste med al det, hun skal huske at medbringe til næste gang. Øjendråber, sutsko, et par briller i minusstyrke og klipklappere til fællesbadene.

På bagsædet, godt klemt inde mellem alle tingene, sidder hendes veninde Goar Ter-Adamjan, der kom til Langeland fra Ukraine i 2016 og selv boede på Holmegaard i en kort periode. Hun agerer frivillig tolk, hvilket er nyttigt, da mange af de ukrainske flygtninge kun taler begrænset engelsk.

»Når de ser Almiras bil, føler de næsten, det er julemanden, der kommer«, siger Goar Ter-Adamjan og griner.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Læs mere

Annonce