Heksefiguren har fået status som et feministisk modstandsikon i popkulturen, og flere mener, at det er på tide at stoppe med at putte heksedukker på bålene. Men hvornår begyndte vi egentlig at brænde heksedukker, og er det okay, at gøre i dag?

Færre heksedukker ender på bålene: »Hvis man endelig skulle smide nogen på bålet, så kunne det være den fossile industri«

Foto: Mads Nissen
Foto: Mads Nissen
Lyt til artiklen

Når vi i aften står over for de første store Sankt Hans-fester i flere år, vil der mange steder ikke være en heks af halmstrå på toppen af bålet.

De seneste år har flere fået øjnene op for, at afbrændingen af heksedukker virker til at bære en kedelig reference til hekseprocesserne, som i Danmark foregik fra midten af 1500-tallet til slutningen af 1600-tallet. Her blev omkring 1.000 personer, langt de fleste kvinder, udstødt og dræbt for at udøve trolddom.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her