Regeringen skal ikke undersøge sig selv i FE-sag, mener en samlet opposition, der vil have undersøgelse forankret i Folketinget.

Brevet med underskrifterne fra de ni partiledere blev hurtigt arkiveret lodret af justitsministeren

Alex Vanopslagh, der er leder af Liberal Alliance, fik som pennefører samlet ni partier bag en opfordring til regeringen om, at Folketinget skal styre undersøgelse af FE-sagen. Arkivfoto. Foto: Jens Dresling
Alex Vanopslagh, der er leder af Liberal Alliance, fik som pennefører samlet ni partier bag en opfordring til regeringen om, at Folketinget skal styre undersøgelse af FE-sagen. Arkivfoto. Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Statsminister Mette Frederiksens flertalsregering er ikke kun uenig med resten af partierne i Folketinget om, hvad der skal undersøges i FE-sagen. Regeringen og de ni oppositionspartier er også uenige om, hvem der skal have ansvaret for undersøgelsen.

De ni partier sendte torsdag et brev til statsministeren, hvor de »for ikke yderligere at sætte befolkningens og politikernes tillid på prøve« opfordrer regeringen til at overlade undersøgelsen af, hvordan det gik til, da fem ledende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste blev hjemsendt i august 2020, til Folketinget.

»For det første mener vi principielt, at undersøgelsen ligger bedst, mest uvildigt og uafhængigt hos den lovgivende magt, da det er den udøvende magt, herunder Justitsministeriet, der vil være genstand for selve undersøgelsen«, skriver lederne for SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Nye Borgerlige, Alternativet og DF i brevet.

Statsministeren henviste sagen til justitsminister Peter Hummelgaard (S), der hurtigt afviste forslaget og påstanden om, at regeringen vil undersøge sig selv.

»Kommissionen bliver sammensat af tre landsdommere og kommer til at udføre undersøgelsen i fuldstændig uafhængighed, og kommissoriet for undersøgelsen vil blive fastsat ved lov og dermed af et flertal i Folketinget«, siger Peter Hummelgaard i en skriftlig udtalelse.

Alle var ellers glade

Det er blot to år siden, at samtlige partier i Folketinget efter 20-30 års overvejelser nåede frem til en model, som gør det muligt hurtigt at undersøge sager, hvor der er mistanke om, at regeringen eller ledende embedsmænd har begået ulovligheder.

Anledningen var, at regeringens ulovlige ordre om, at alle mink skulle aflives, skulle undersøges. De borgerlige partier krævede en kommissionsundersøgelse, mens Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten mente, at en mindre omfattende advokatundersøgelse måtte være nok.

De radikale, der havde de afgørende stemmer, fik udnyttet det til at åbne en forhandling, der førte til, at alle partier blev enige om en ny model, hvor et granskningsudvalg i Folketinget kan nedsætte en undersøgelse, og Minkkommissionen blev den første af slagsen.

Alle partier var glade for den nye model, der betyder, at det er Folketinget – ikke som hidtil regeringen og typisk Justitsministeriet – der beskriver kommissionens opgave og modtager konklusionerne. De nye granskningskommissioner skal samtidig kunne løse opgaven i løbet af et år.

Det er den model, som de ni partier vil anvende i FE-sagen, samtidig med at de vil udvide undersøgelsen til ikke kun at omfatte hjemsendelsen, men også beslutningen om at foretage omfattende aflytning af den hjemsendte FE-chef, Lars Findsen. De ni partier håber, skriver de i brevet, at »regeringen vil lytte til vores anmodning, så vi i fællesskab kan få belyst sagen og sikret uafhængighed i undersøgelsen«.

Justitsministeren afviste dog hurtigt forslaget. Det er nødvendigt med en kommission nedsat af justitsministeren »fordi der er særlige hensyn til at beskytte de klassificerede oplysninger, som vil kunne indgå i undersøgelsen«, skriver han.

»De hensyn kan ikke varetages inden for rammerne af de almindelige regler om undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner«.

Hans Davidsen-Nielsen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her