Mens mange af os åndede lettet op, da det lykkedes politiet at finde en efterlyst 13-årig pige fra byen Kirkerup, kan tankerne stadig tumle rundt i hovedet på mange børn og unge.
Børnetelefonen har registreret en stigning i antallet af børn, der ringer med deres bekymringer, fortæller Børns Vilkårs børnefaglige konsulent Ida Hilario Jønsson.
»Det er ofte noget, vi oplever, i takt med at nyhederne er flyttet ind på børns telefoner. Jeg har ingen præcise tal for, hvor mange henvendelser vi har fået, men det er nok til, at vi tænker: O.k., det her er noget, der fylder«, siger hun.
13-åriges mor: »Hun har det godt efter omstændighederne«Du kan som forælder, eller hvis du på anden vis er tæt på børn, selv gøre en stor forskel ved at tale om sagen på en måde, så barnet får mulighed for at få de tanker ud, som det måtte bakse med.
Her er fem gode råd fra Ida Hilario Jønsson:
1. Det vigtigste er, at man tør spørge barnet. Sig eksempelvis:»Jeg ved, at den her sag fylder meget i medierne. Hvad har du hørt om den?«, så man inviterer barnet til at tømme hovedet og hjertet. Børn fra skolealderen kan typisk have hørt om sagen på sociale medier eller fra en i klassen. Børn under 6 år skal helst skånes, men har de alligevel hørt om sagen, så giv en kort og enkel forklaring på, hvad der er sket.
2. Pas på ikke at trække dine egne tanker og bekymringer ned over dit barn. Hold dig fra sætninger som »puha, det var godt nok uhyggeligt, at hun sådan blev holdt fanget«. Forsøg at parkere din egen frygt og egne ord, og lad barnet fortælle. Børns bekymringer kan ligge andre steder end den voksnes. Det kan være noget, de har set på for eksempel TikTok, som man ikke selv kan forestille sig, der fylder.
3. Flere af de børn og unge, der har ringet til Børnetelefonen, har ringet, fordi de selv går med aviser og nu er blevet bange. De unge på 12-13 år er typisk i gang med flere andre ting, som de skal klare på egen hånd – gå hjem fra klub eller måske selv købe ind. Måske har de i denne periode brug for en livline, for eksempel en aftale om at sende en sms, når man er fremme, at følges med nogen eller blive hentet. Læg en plan sammen med barnet.
4. Forsøg at lade hverdagen fortsætte, som den plejer – det er godt for barnet at se, at verden står endnu. Sager som den her ryster vores verden og kan være svære at rumme. Men den frygt skal vi kunne rumme, og det skal vi også lære vores børn.
5. Hvis du som forælder er meget påvirket, så få talt med en, så du selv får tømt dit hoved og hjerte, og prøv at undgå at udtrykke din bekymring for voldsomt. Sig i stedet: »Supergodt, at du tager af sted, sender du ikke lige en besked, når du er fremme?«, hvis det er det, du har behov for. Hvis barnet insisterer på, at det godt kan selv, så glæd dig over, at du har et barn, der er trygt.
fortsæt med at læse
