Danmark modtager 10,7 milliarder kroner fra EU frem mod 2026. 2,2 milliarder af dem modtages torsdag.

EU-kommissær havde 2,2 milliarder kroner med til Wammen – men det kunne have været mere

Finansminister Nicolai Wammen (S) mødtes torsdag med Paulo Gentiloni der er EU-Kommissær for økonomi i Finansministeriet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Finansminister Nicolai Wammen (S) mødtes torsdag med Paulo Gentiloni der er EU-Kommissær for økonomi i Finansministeriet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Artiklen er opdateret kl. 14.22.

Danmark modtager torsdag 2,2 milliarder kroner fra EU’s genopretningsfond. Der er tale om den første af flere udbetalinger til Danmark, der samlet vil modtage 10,7 milliarder frem mod 2026.

»Op mod 60 procent af midlerne i den danske genopretningsplan vil gå til den grønne omstilling. Det gør den til en af de grønneste genopretningsplaner i EU«, siger finansminister Nicolai Wammen (S) torsdag og fortsætter:

»Den del af pengene går blandt andet til den grønne skattereform, der skal hjælpe til, at vi i Danmark når vores reduktionsmål på 70 procent i 2030«.

Genopretningsfonden blev oprettet under coronapandemien. Den har til formål at afbøde de negative konsekvenser, pandemien havde på EU-landenes økonomier.

I forbindelse med udbetalingen til Danmark mødes finansministeren torsdag med EU-kommissær for økonomi italienske Paolo Gentiloni i København.

»Den danske genopretningsplan er et godt eksempel for andre EU-lande«, siger Paolo Gentiloni.

»Fonden er et resultat af pandemiens økonomiske konsekvenser. Men vi ønsker, at pengene bliver brugt i et fremtidsperspektiv. Det er derfor, at en del af pengene skal gå til grønne initiativer og den digitale omstilling«.

I 2021 fik Danmark en forudbetaling på knap halvanden milliard kroner. Men torsdagens 2,2 milliarder er den første egentlige udbetaling til Danmark.

Pengene til Danmark er blot en lille del af genopretningsfondens midler, som er på over 5.000 milliarder danske kroner.

»Formålet med fonden er, at Europa skal bevæge sig fremad og sikre, at økonomien ikke ville halte efter ovenpå coronakrisen. Det er derfor, pengene ikke kun skal bruges på ting, der er behov for lige nu, men også bruges på langsigtede investeringer i grønne initiativer og den digitale omstilling«, siger Nicolai Wammen.

Lidt under halvdelen gives som tilskud til landene, mens resten kan udbetales som lån. Det sidste har Danmark valgt ikke at benytte sig af. Hele fonden finansieres af fælles lån, som EU-Kommissionen optager på vegne af medlemslandene.

Mindre beløb end planlagt

De 10,7 milliarder kroner er et mindre beløb end først antaget. Oprindeligt stod Danmark til samlet at modtage 11,9 milliarder. Altså 1,2 milliarder mere, end hvad tilfældet er nu.

»Dansk økonomi er kommet stærkere gennem coronakrisen, end vi havde forestillet os. Rekordhøj beskæftigelse, meget lav gæld og vores økonomi er vokset«, siger finansminister Nicolai Wammen (S).

»Hvis vi kigger på andre EU-lande, har vi klaret os stærkere, og det er derfor, vi modtager mindre, end hvad vi forventede, da planen blev lavet«.

EU-kommissær for økonomi italienske Paolo Gentiloni forklarer, at »der er lande, der hurtigere er kommet sig økonomisk, som modtager lidt mindre, mens der er lande, der halter mere efter end først ventet, som så vil modtage et lidt større beløb«.

Danmarks bruttonationalprodukt (bnp) var i 2021 højere end i 2019 før coronakrisen. Danmark er ikke det eneste land, der har klaret sig bedre økonomisk ovenpå pandemien. Overordnet set er EU kommet bedre igennem coronakrisen økonomisk end først antaget.

»I 2022 formåede vi allerede at komme tilbage til det vækstniveau, som vi havde inden corona. Det er hurtigere end andre store økonomier som USA og Kina«, siger Paolo Gentiloni.

Alligevel mener han, at EU’s genopretningsfond er nødvendig. Kommissæren nævner krigen i Ukraine og den efterfølgende energikrise som årsag til, at der fortsat er et behov for fonden.

»Krigen i Ukraine og energikrisen har accelereret behovet for en grøn omstilling. Derfor har vi også i genopretningsplanen tilføjet et nyt kapitel, der fokuserer mere på grøn energi«, siger Paolo Gentiloni og tilføjer:

»Det gør planen overraskende aktuel for den situation, vi befinder os i. Særligt når vi også løbende har tilpasset fordelingen til de forskellige medlemslande«.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her