Howdy. Det er mig, der er Henrik – og det der er min søn, haha«.
78-årige Henrik Bangild stikker til sin ni år yngre lillebror, Jørgen, foran Roskilde Bibliotek. Henrik hedder Henrik, når han omtrent hvert femte år er på besøg i Danmark, men hjemme i Port Colborne, en halv times kørsel fra Niagara Falls i Canada, er han kun kendt som Hank. Hank Bangild.
Det var også sådan, han præsenterede sig, da han 4. august sidste år skrev til Politiken første gang som reaktion på artikelserien om Den Digitale Underklasse. Som udlandsdansker var det på trods af en stribe forsøg ikke lykkedes ham at komme på MitID. På engelsk, som han skriftligt er mest hjemme i, lød det fra Hank i en opfølgende mail:
»Det er fuldstændig ud over min fatteevne, at dette ’system’ blev accepteret ud fra en antagelse om, at enhver dansker har en smartphone. Det er en komplet urimelig antagelse, som kun kan foretages af bureaukrater, der opholder sig meget langt væk fra virkeligheden. Tilsvarende er det ikke alle med dansk baggrund, som har et dansk pas – uden det er du en død fisk i vandet, såsom min kone og mig«, skrev Hank Bangild.
