Artiklen er opdateret med flere citater fra Venstres politiske ordfører, Morten Dahlin, klokken 18.36.
Der er efterhånden skabt så megen offentlig spekulation om FE-sagen, at en undersøgelseskommission bør kulegrave, hvad der lå bag, da anklagemyndigheden besluttede at rejse tiltale mod Lars Findsen og Claus Hjort Frederiksen.
Sådan lyder det fra justitsminister Peter Hummelgaard (S), efter anklagemyndigheden onsdag meddelte, at man dropper at ville føre straffesagerne mod den tidligere FE-chef og den forhenværende forsvarsminister. En beslutning, der kom, efter Højesteret har afvist at give anklagemyndigheden grønt lys til at kunne føre sagerne for lukkede døre.
»Vi lægger op til, at undersøgelsen også skal omfatte, om der er varetaget usaglige hensyn i forbindelse med efterretningstjenesternes og anklagemyndighedens centrale beslutninger om iværksættelse og tilrettelæggelse af efterforskningen og retsforfølgningen«, lyder det fra justitsministeren i en pressemeddelelse.
I sit regeringsgrundlag har regeringen allerede bebudet en undersøgelseskommission, der skal undersøge, hvorfor en række ledende medarbejdere i FE blev hjemsendt tilbage i august 2020. En beslutning, der blev truffet af den daværende forsvarsminister Trine Bramsen (S) på baggrund af hård kritik af FE fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne, som dog senere blev affejet af en kommission bestående af tre landsdommere.
Regeringen har samtidig i sit regeringsgrundlag åbnet for, at man ville afvente udfaldet af straffesagerne mod blandt andet Findsen og Hjort, før man besluttede, hvorvidt en undersøgelseskommission skulle kulegrave også den del af forløbet. Og allerede i minutterne efter anklagemyndighedens beslutning om at lade sagerne falde, gik oppositionen på både højre og venstre side straks ud og krævede en tilbundsgående undersøgelse af også denne del af sagen.
Kort efter tikkede pressemeddelelsen om en netop sådan undersøgelse ud fra Justitsministeriet.
Fra Venstre lyder reaktionen fra den politiske ordfører, Morten Dahlin:
»Jeg er personligt glad på Claus Hjorts vegne. Og så er jeg rigtig glad for, at vi nu får en undersøgelse af FE-sagen. Første halvdel er jo allerede vedtaget af Folketinget, men den sidste halvdel har afventet den verserende straffesag. Nu er den jo afsluttet, og derfor er det både klogt og rigtigt, at regeringen nu vil undersøge den anden halvdel. Det har vi i Venstre længe argumenteret for«.
Sagen skal kulegraves
Oppositionen har dog et yderligere krav.
»Jeg mener helt klart, at det er Folketinget, der bør få den opgave at skrive det udvidede kommissorium«, siger Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund.
»Nogle gange skal man vælge ens værste fjender til at finde ud af, hvad der rent faktisk er sket, så hvis regeringen har mod på det, synes vi, at de skal lade oppositionen skrive det«, foreslår Liberal Alliances retsordfører, Steffen Larsen.
Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, vil have understreget i kommissoriet, at den udvidede undersøgelse skal belyse, hvorvidt regeringen har spillet en rolle i, at personer skulle tiltales i sagen.
»Vi skal til bunds i den her sag, og det betyder, at vi skal have undersøgt Mette Frederiksens rolle i det her, Barbara Bertelsens rolle i det her og tidligere forsvarsminister Trine Bramsens rolle i det her«, mener Inger Støjberg.
Hos de konservative mener retsordfører Mai Mercado også, at en kommissionsundersøgelse skal finde ud af, hvem det var, »der traf hvilke beslutninger på hvilket tidspunkt«, og »hvor meget politisk indblanding der har været undervejs i den her sag«.
Morten Dahlin påpeger dog, at det er en »postgang for tidligt« at lægge sig fast på, hvem der skal skrive kommissoriet for den udvidede undersøgelse.
»Jeg har svært ved at forestille mig, at oppositionen alene kan komme til at skrive kommissoriet. Men vi indgår selvfølgelig i en dialog med Folketingets partier om det her. Men i virkeligheden burde der være stor tilfredshed med, at den her sag nu skal undersøges«, siger han og tilføjer, at kommissionen allerede som det er nu kan undersøge også det politiske ansvar:
»Hvis kommissionen, hvor der sidder tre uvildige dommere, mener, at det er relevant, så kan de udspørge de mennesker, de finder det nødvendigt at udspørge. Vi har ikke sat nogle begrænsninger for, hvem eller hvor mange der kan udspørges, og det kommer vi heller ikke til at gøre«.
Ny retstilstand
Ifølge anklagemyndigheden kan Højesterets kendelser medføre alvorlige problemer fremover i lignende sager.
»Efter Højesterets kendelser må anklagemyndigheden konstatere, at det i praksis vil være særdeles vanskeligt at retsforfølge personer for brud på tavshedspligt, hvis de tavshedsbelagte oplysninger har en tilstrækkelig alvorlig karakter og derfor ikke kan lægges frem. Konsekvensen er, at det de facto kan være straffrit at bryde sin tavshedspligt i sager af den karakter«, skriver anklagemyndigheden.
Justitsministeren stemmer i:
»Som anklagemyndigheden har givet udtryk for, vil det med den retstilstand, som er lagt fast med Højesterets kendelser, være endog særdeles vanskeligt at gennemføre straffesager om brud på tavshedspligten i forhold til landets mest fortrolige oplysninger. Uafhængigt af de konkrete sager er det efter regeringens opfattelse en uholdbar retstilstand. Jeg har derfor bedt de berørte myndigheder overveje relevante lovændringer på området«, udtaler han i pressemeddelelsen.
Mai Mercado retter dog skytset mod regeringen og anklagemyndigheden.
»Det er jo et kæmpe skandale, vi står med: At Højesteret underkender anklagemyndigheden. Sagerne skal gå for delvist åbne døre, og så vælger man at lægge dem ned«.
Mai Mercado, giver det ikke meget god mening, at anklagemyndigheden siger, at ’vi vurderer, at det er så følsomme oplysninger, at hvis vi skal vælge mellem at føre den for åbne døre eller lukke sagen, så er vi nødt til at lukke sagen, fordi det må ikke komme ud det her’?
»Den helt almindelige danskere sidder jo med følelsen af, at det her handler om kabelsamarbejdet, intet mindre. Og at der grundlæggende vel ikke var belæg for at hive Claus Hjort i retten. Og det bliver man da nødt til at få undersøgt«.
Statsministeriet ønsker ikke at udtale sig om kritikken og en kommende kommission og henviser til Justitsministeriet. Justitsminister Peter Hummelgaard understreger over for DR, at han ikke vil instruere »kommissionen i, hvem man snakker med, og hvilke dokumenter man skal have indsigt i«.
fortsæt med at læse
