Efterkommere af indvandrere fra ikkevestlige lande tjener over tre gange mere end deres forældre, da de havde samme alder.
Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
De har set på, hvad 30-39-årige mandlige efterkommere af indvandrere fra ikkevestlige lande, der er i arbejde, tjener.
I 2022 havde de en medianerhvervsindkomst på 375.800 kroner, fremgår det.
For deres fædre var indkomsten 114.300 kroner i 2022-priser, da de havde samme alder.
Rasmus Landersø, der er forskningsprofessor og chef for forskning i uddannelse og familie ved Rockwool Fonden, kalder det for en ’positiv’ udvikling.
Men han mener ikke, at det er overraskende, at ikkevestlige efterkommere klarer sig bedre end deres forældre.
»Havde efterkommere ikke klaret sig bedre end den oprindelige indvandringspopulation, var der noget i vores integration, der havde glippet fuldstændigt«, siger han.
Karen Nielsen Breidahl, der er lektor på Institut for Politik og Samfund ved Aalborg Universitet, mener heller ikke, at udviklingen er overraskende, da de næste generationer tilpasser sig majoritetsbefolkningen mere og mere over tid.
»Det er jo egentlig et meget klassisk assimileringsargument, at flere og flere bliver socioøkonomisk integreret over tid«, siger hun.
Lyder voldsomt
Ifølge Torben Bechmann Jensen, der er lektor og socialpsykolog på Institut for Psykologi ved Københavns Universitet, kan en tredobling i indkomst umiddelbart lyde mere voldsomt, end det egentlig er.
»Den indtægt, deres forældre havde dengang, var meget lav. Det er ikke en ualmindelig høj indtægt, som ikkevestlige efterkommere har i dag. Den er faktisk meget almindelig. Det lyder bare voldsomt sammenlignet med dengang«.
Hvad årsagen til denne tredobling er, findes der flere bud på.
Ifølge Karen Nielsen Breidahl er mange af de ikkevestlige efterkommeres forældre enten kommet til Danmark som flygtninge eller arbejdstagere.
»Særligt for dem, der er kommet hertil som flygtninge, har det ofte været sværere at komme ind på arbejdsmarkedet, fordi de ikke har haft en dansk uddannelse«.
Nu har langt flere efterkommere fået en dansk grunduddannelse end deres forældre, hvilket gør en stor forskel, fortæller hun.
»I Danmark har alle mulighed for at komme i grundskole og få en videregående uddannelse, uden at deres forældre skal kunne betale for det«, siger hun:
»På den måde er det vores samfundsmodel, der gør, at det er nemmere at bryde den sociale arv, hvis ens forældre kommer med et dårligt udgangspunkt«.
Hun peger samtidig på, at de nye tal måske vil kunne rette op på en misforståelse i befolkningen.
»Jeg har arbejdet en del med de misopfattelser, der er omkring indvandrere og efterkommere i forhold til, at befolkningen tror, at det går meget værre, end det egentlig gør«, siger hun:
»Så ud fra den forstand er det en meget positiv nyhed, i forhold til hvad man måske går rundt og tror.
Torben Bechmann Jensen peger også på uddannelsesniveauet som den mest oplagte årsag til stigningen.
»Der er sket en integrationsproces, hvor efterkommere dels bliver bedre uddannet i forhold til en dansk sammenhæng, og dels kommer langt hurtigere i arbejde, end deres forældre gjorde«.
Han mener, at der samtidig er en villighed hos ikkevestlige efterkommere til at tage en uddannelse.
»Man kan se, at det at blive uddannet har stor interesse. Hvis man har en forestilling om, at der ikke bliver støttet op om at tage en uddannelse hjemmefra, så peger de her tal jo på, at det ikke passer«, lyder det fra Torben Bechmann Jensen:
»Der bliver tydeligvis støttet op om, at unge med ikkevestlig baggrund tager en uddannelse«.
ritzau
fortsæt med at læse
