Tidligt lørdag kørte to biler frontalt sammen på forlængelsen til Hillerødmotorvejen.
Tre personer omkom i ulykken: en 33-årig mand samt et ægtepar, der var forældre til to børn, som også var i bilen.
Søndag blev en 24-årig mand varetægtsfængslet i ti dage efter at være blevet fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Hillerød.
Manden er sigtet for uagtsomt manddrab og for at flygte fra ulykken. Han nægter sig skyldig.
Politiet mener, at han kørte ræs med den 33-årige, som blev dræbt i ulykken, og at der blev kørt vanvidskørsel.
Ifølge Rådet for Sikker Trafik, som udtaler sig generelt og ikke specifikt om ulykken ved Hillerød, er trafikanter, der kører ræs på offentlige veje, typisk ’uden for terapeutisk rækkevidde.’
»De, der deltager i ræs eller kapkørsel blandt almindelige borgere, er udenfor terapeutisk rækkevidde for vores kampagner. Folk, der opfører sig sådan, er ligeglade med vores kampagneskilte eller opfordringer til at sænke farten«, siger Mogens Kjærgaard Møller, som er administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik:
»Deres adfærd er så selvoptaget, at vores kampagner ikke påvirker dem. Den eneste effektive løsning er politiets indgriben for at få disse ekstreme trafikanter væk fra vejene«.
Han fortæller, at langt de fleste trafikanter kan påvirkes positivt i deres adfærd gennem en kombination af kampagner, lovgivning og kontrol.
Kontrol er dog det bedste værn mod vanvidskørsel.
»Det er vigtigt, at politiet har en høj kontrolfrekvens over for den slags adfærd. Ser man på udviklingen de senere år, er politiets tilstedeværelse med henblik på at imødegå trafikfarlige forseelser ikke ligefrem steget«, siger han:
»Politiet får flere og flere opgaver, og trafikfarlige forseelser bliver ikke prioriteret højt. Kontrolniveauet i Danmark er meget lavt, og disse personer skal stoppes på stedet. Det er den eneste måde at få dem væk fra vejene«.
Men hvem er det, der kører ræs på offentlig vej?
Ifølge Pelle Guldborg Hansen, adfærdsforsker og lektor ved Roskilde Universitet, er det typisk unge mænd, der samles i fællesskaber, hvor ræs er omdrejningspunktet.
»En af de ting, man kan observere, er, at hensynsløs kørsel ofte ikke udføres alene. Der er et socialt element i det, hvor personer, der kører hensynsløst, ofte har et netværk af venner med samme adfærd«, siger han:
»Det er sjældent, at en person kører hensynsløst uden at have flere venner, der også gør det. Det understreger, at der er et socialt aspekt forbundet med den slags adfærd«.
Den type adfærd er, i modsætning til vejvrede, ikke situationelt, men socialt betinget.
Pelle Guldborg Hansen påpeger, at konfiskering og salg af biler brugt til vanvidskørsel kan have en god effekt, da mange af dem, der kører ræs, investerer meget tid og mange penge i deres biler.
Han nævner desuden lovgivning i Finland, hvor fartsyndere, der har kørt for hurtigt på grund af travlhed, bliver tvunget til at holde stille på en rasteplads, så de med sikkerhed kommer for sent.
ritzau
fortsæt med at læse
