Ann Lisa G. James på Frederiksberg fik besøg af sekretariatsleder Gerd Salmark og nyhedsredaktør Niklas Rehn. Hun ser Politiken som en barnløs onkel, der arbejder i den offentlige administration og godt kan lide at hænge ud med fodboldvennerne. Hun vil gerne uddannes mere og savner, at man tør skabe sin egen identitet på ny.
Heidi Storck i Værløse har holdt Politiken i 30 år, og hendes eneste kritik af Politiken er, at der ikke er plads til alle de aviser i skraldespandens papirgenbrugsrum. »Vestforbrændingen må have lavet den analyse, at ingen holder avis længere, for der er ikke plads nok«, fortalte hun til Lars Dahlager og Kit Lyngaa Hansen.



























