Fra nytår bliver det langt mindre attraktivt for parcelhusejere at få lagt solceller på taget, hvis regeringen får opbakning til et nyt udspil, der skal omlægge støtten til solcelleanlæg. Som det er i dag, kan man som ejer af et solcelleanlæg ’gemme’ den mængde strøm, der produceres om dagen, og derefter gratis trække strømmen ud og bruge den om aftenen. Men for folk, der får etableret solcelleanlæg på den anden side af nytår, gælder det om at bruge strømmen, samtidig med at den produceres. Trækker man den solcelleproducerede strøm ud på et senere tidspunkt, vil det ifølge oplægget fra Klima- og Energiministeriet koste 90 øre per kWh, hvor det i dag er gratis. Med andre ord slipper kommende solcelleejere altså ikke for at betale elafgift på strømmen i samme omfang, som de nuværende gør. Og det kan blive en dyr fornøjelse i længden. Ifølge en beregning, som KPMG har foretaget for Bolius, Boligejernes Videncenter, kan ekstraudgiften for en almindelig husstand løbe op i 5.000 kroner om året. Udspillet møder derfor massiv kritik hos Foreningen af Danske Solcelleejere.
LÆS OGSÅ Solceller trin for trin
»Det her er vi godt nok forbløffede over«, lyder det fra formand Arne Kjær Christensen, som frygter, at parcelhusejere helt vil miste interessen for solenergi.
»Hvis jeg tager mit eget solcelleanlæg som eksempel, regner jeg med, at det vil tjene sig ind i løbet af 12-14 år. Men med det, der lægges op til nu, vil det tage kommende ejere mere end 20 år, før investeringen er i nul«, siger han.
Minister: Det kan stadig betale sig
Mens det med den nuværende ordning ofte tager omkring 9 år at få tilbagebetalt et solcelleanlæg, har Rune Schmidt, der er uafhængig energirådgiver i Energitjenesten, regnet ud, at det fremover typisk vil tage mellem 13 og 18 år. Tallene ligger et stykke fra regeringens plan om, at »nye anlæg skal være tilbagebetalt inden for cirka 10 år«. Beregninger fra KPMG viser, at det med den nye ordning kan tage mellem tre og fire gange så lang tid at tjene et solcelleanlæg ind, mens den samlede besparelse reduceres til en tredjedel.
Ifølge klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) vil det dog »stadig være en rigtig god forretning for parcelhusejere at have et solcelleanlæg«.
Frygt for spekulation
Men den melding giver man ikke meget for i brancheorganisationen Dansk Solcelleforening, der repræsenterer udbydere af anlæggene. Her frygter formand Signe Antvorskov Krag, at interessen for den solbaserede energi går fløjten, hvis udspillet bliver til virkelighed.
»Grundlæggende er vi meget bekymrede for, at det her udspil vil bremse fuldstændig op for solcelleudbygningen i Danmark. For man mister hele den aktive forbrugerindsats, og det synes vi ikke er et succeskriterium«, siger Signe Antvorskov Krag.
Hun peger ligeledes på det uhensigtsmæssige i at skabe et øget incitament til at producere og bruge strøm på samme tid.
