Som forbruger kan du se i deklarationen, hvor mange kalorier der er i den madvare, som du overvejer at lægge i kurven. Men står det til Alternativet, skal du fremover også kunne se, hvor meget den pågældende vare har belastet klimaet.

Derfor foreslår partiet, at et tal i deklarationen skal vise, hvor højt CO₂-udslip den pågældende vare har medført. »Vi oplever, at danskerne gerne vil handle klimabevidst. Men de får ikke redskaberne til det. I dag kan du se på pakken, hvad varen betyder for din sundhed, men ikke for klimaet. Men vi synes, at klimabelastningen skal fremgå«, siger partiets politiske ordfører, Carolina Magdalene Maier.

»Dybest set handler det om, at forbrugerne skal have muligheden for at vælge selv«, siger hun om ordningen, som ifølge partiet i praksis skal udformes af eksperter og fødevaremyndighederne.

Pasta fire gange bedre end ris

Som forbruger kan du ikke se på pakken i dag, at pasta er fire gange mere klimavenligt end ris – med 0,8 kg CO₂ per kg mod 3,3 kg CO₂ per kg. Og at oksekød belaster seks gange mere end kylling – med 19,4 kg CO₂ per kg mod 3,1 kg CO₂ per kg.

Sådan ser tallene ud i klimatænketanken Concitos notat ’Klimavenlig kost’, som i 2015 satte spot på de enkelte fødevarers betydning for den globale klimaudfordring. Landbrug og skovbrug står for cirka en fjerdedel af verdens CO₂-belastning. Men kostændringer vurderes ifølge tænketanken alene at kunne reducere fødevaresektorens drivhusgasudledning med mellem 34 og 64 procent i 2050.

Derfor har Concito i 10 år efterlyst en slags klimamærkning på fødevarerne, siger videnskabelig rådgiver inden for klima, energi og fødevarer i Concito Torben Chrintz.

»Jeg er ikke i tvivl om, at der skal en form for mærkning til, hvis vi skal flytte markedet. Du kan som forbruger have en viden og nok så gode intentioner. Men hvis du ikke bliver konfronteret med det ude ved køledisken, så glemmer du det hurtigt igen«, siger Torben Chrintz og peger på, hvordan æggemarkedet flyttede sig til skrabe-, fritgående og økoæg, da buræggene blev mærket.

I modsætning til Alternativet foreslår Concito en helt enkel mærkningsmodel, hvor man for eksempel med trafiklys markerer med rødt, gult og grønt, om en vare er meget, middel eller mindre belastende for klimaet.

»Det skal gøres meget enkelt. Man skal ikke have mange tal, der vil gøre det alt for kompliceret for forbrugerne«, siger Torben Chrintz.

Køer skal bøvse mere klimavenligt

Selv om oksekødet risikerer at få et kritisk mærke, er landmændenes organisation, Landbrug og Fødevarer, ikke totalt afvisende over for ideen om mærker, der viser forbrugerne vej til mere klimavenlig mad. Men miljøchef Anette Christiansen advarer mod at tro, at det er en enkelt øvelse.

»Vi synes, at klimamærkning er interessant, men lige nu er de rigtige metoder til at udregne belastningen ikke på plads. Skal der være mærker på, skal de være baseret på de rette data«, siger Anette Christiansen.

Det kunne for eksempel være den metode, som EU er i gang med at udvikle. Den kaldes PEF – product environmental footprint – og bruger livscyklusvurderinger til at vurdere de forskellige produkters belastning.

Landbrug og Fødevarers miljøchef mener, at varernes ernæringsværdi er nødt til at indgå, når man skal vurdere fødevarernes belastning.

»Du kan ikke sammenligne et kilo oksekød en til en med et kilo salat, for du kan ikke leve af et kilo salat«, siger Anette Christiansen, som til gengæld regner med, at danske landmænd kan markedsføre sig på for eksempel mindre belastende oksekød, fordi køerne er fodret på en måde, så deres bøvser indeholder mindre metan.

»Vi kan også bruge en livscyklusvurdering til at blive bedre, for vi arbejder hele tiden på at få flere fødevarer ud af de ressourcer, der bliver brugt«, siger Anette Christiansen.

I Dansk Erhverv efterlyser miljøpolitisk chef Jakob Lamm Zeuthen frivillig mærkning baseret på branchesamarbejder.

»Man kunne starte med at se på kødtyper og bestemte råvarer – ikke færdigvarer, som er fra hele verden, som er alt for komplicerede at kortlægge. De fleste ved godt, at der er stor forskel på, hvordan kød belaster klimaet«, siger Jakob Lamm Zeuthen. Men CO₂-tallet skal ikke stå i deklarationen, mener han.

»Det er no-go. Deklarationer er skabt for at vejlede forbrugerne om ernæring og sundhed. Det er en dårlig idé at blande dem med klima og miljø«, siger Jakob Lamm Zeuthen.

fortsæt med at læse

Dilemmaer på spisebordet:

Her kan dine vaner gøre en klimaforskel