Jeg er ikke et 10-procents menneske, sådan en type, der kan skære lidt hist og foretage småforandringer i hjørnerne af livet. Det, der blandt sundhedsfolk kaldes små-skridt-metoden, hvor man erstatter letmælken i latten med minimælk eller drikker »tre glas vin mindre om ugen«, som det hedder i Sundhedsstyrelsens brochure; det der alt-med-måde-synspunkt, som jeg finder utåleligt.
Næ, jeg er mere til de store dogmer, hvor jeg proklamerer, »nu dropper jeg al stivelse i to måneder«, eller »til august skal jeg have en overkrop som Brad Pitt«, sådan som jeg gjorde i juli (det lykkedes ikke). Jeg finder det meget lettere at håndtere slankekure, kropsforbedringer eller livsomlægninger ved at opfinde hjemmelavede sakramenter og sætte semifascistoide regler op. Det er ikke vigtigt, om de er moralsk sammenhængende eller rationelle, de skal bare være klart afgrænsede.
