Gælden til de offentlige kasser hænger som en sort sky over samfundsøkonomien. 129 milliarder kroner har stat, regioner og kommuner til gode hos borgere og virksomheder, der ikke har betalt skatten, momsen, underholdsbidraget, parkeringsafgiften, tv-licensen, studielånet eller togbøden.
Det er ny rekord og en stigning i den offentlige gæld på 11 milliarder kroner på bare ét år fra 2018 til 2019. Og mens gælden fortsætter himmelflugten, venter en ny bølge af gældssager, når regningen skal gøres op efter den økonomiske coronakrise.
Kreditter for milliarder
Regeringen og Folketinget har pumpet milliarder af kroner ud i gavmilde moms-, skatte- og betalingskreditter til kriseramte virksomheder.
Men det er langtfra alle, der vil være i stand til at betale pengene tilbage.
Derfor frygter politikere og eksperter, at de statslige coronakreditter vil få den offentlige gæld til at eksplodere på et tidspunkt, hvor myndighederne i forvejen har store problemer med at få kradset den offentlige gæld ind.
»Hvis ikke vi passer på, er der rigtig mange af de milliarder, vi lige nu deler ud, som vi aldrig ser igen, for vi har stadig ikke fået styr den statslige gældsinddrivelse. Jeg bliver ikke overrasket, hvis gælden passerer de 200 milliarder kroner i løbet af et par år«, siger Kim Valentin (V), tidligere borgmester i Gribskov Kommune og medejer af det privatøkonomiske rådgivningsfirma Finanshuset.
Gælden til de offentlige kasser er vokset eksplosivt, siden det store kollaps ramte supertankeren i den statslige gældsinddrivelse, det digitale inddrivelsessystem EFI.
Efter otte års udviklingsarbejde, blev EFI lukket ned og skrottet i efteråret 2015, da det viste sig, at systemet var fyldt med fejl og i nogle tilfælde opkrævede gæld på et ulovligt grundlag.
Nu er inddrivelsen lagt i hænderne på Gældsstyrelsen, der har stor succes med et nyt digitalt inddrivelsessystem. Men der er stadig lang vej, før det nye system er oppe i noget, der minder om fulde omdrejninger.
»Der er helt sikkert virksomheder, der ikke overlever coronakrisen, selvom de har fået store statslige kreditter, så jeg er ikke i tvivl om, at det vil få den offentlige gæld til at stige endnu mere, selvom den hele tiden slår nye, vilde rekorder«, siger den radikale skatteordfører Kathrine Olldag og tilføjer:
»Med coronakrisen er det bare blevet endnu mere presserende at få styr på den offentlige gæld«.
Ambitiøs plan på vej
Skatteminister Morten Bødskov (S) understreger i en skriftlig kommentar, at »den stigende gæld er en udfordring, som regeringen har meget fokus på«.
»Når gælden fortsat stiger, så skyldes det blandt andet de rammer, som politikerne tidligere har sat for gældsinddrivelsen. Det er et politisk problem, og derfor skal det også løses politisk. Jeg vil derfor inden længe fremlægge en række initiativer på gældsområdet, der skal bidrage til, at flere danskere betaler det, de skylder«, skriver ministeren, der lover en ambitiøs plan for gældsinddrivelsen.
Og det er der brug for, lyder meldingen fra flere skatteeksperter, der ser med bekymring på udviklingen i den offentlige gæld.
»Det er nu fem år siden, at man lukkede EFI-systemet ned, og vi er bare stadig langt fra målet om en effektiv gældsinddrivelse«, siger skatteadvokaten Eduardo Vistisen:
»Masser af borgere og virksomheder aner ikke, hvad de skylder, og hvornår de får en opkrævning, der slår benene væk under dem, fordi gælden er tilskrevet betydelige strafrenter. Gælden er ikke bare et tal på papir, det er mennesker af kød og blod – og det er altså ikke onde skatteunddragere alle sammen«.
Ubetalte regninger bliver tillagt en såkaldt inddrivelsesrente på 8,05 procent om året. På den konto blev gælden sidste forhøjet med 6,6 milliarder kroner.
Den fortsætte rentetilskrivning vil være med til at trække gælden op over de 150 milliarder kroner ved udgangen af 2021, vurderer skatteeksperten Henning Boye Hansen, chefkonsulent i revisions- og konsulentfirmaet BDO.
Renter presser gælden
»Selv om det faktisk lykkes Gældsstyrelsen at kradse et pænt milliardbeløb ind til de offentlige kasser, så er renterne med til at forhøje gælden så eftertrykkeligt, at den samlede gældsmasse stiger mere, end styrelsen kan nå at kradse ind«.
»Og nu må vi så indstille os på, at en hel del virksomheder må dreje nøglen om, og at en hel del lønmodtagere mister jobbet på grund af coronakrisen. Begge dele vil presse den offentlige gæld yderligere i vejret, uden at vi rigtigt har fundet værktøjet til at få gælden slået ned«, siger han.
Regeringen har blandt andet udskudt momsbetalingerne for små, mellemstore og helt store virksomheder. Sammen med en række andre lempelser af betalingsfristerne har regeringen lempet virksomhedernes likviditet og betalingsevne med omkring 165 milliarder kroner.
fortsæt med at læse
