»Imens det dufted’ af hyld og hø, vi bad: lad drømmen dog aldrig dø!«. Det er nogle af linjerne i Thøger Larsens vidunderlige midsommersang ’Du danske sommer, jeg elsker dig’, og det passer mere end nogensinde, i hvert fald her på Djursland, hvor jeg bor.
For markerne omkring os er græsmarker, hvor landmændene enten har kreaturer eller slår græsset til ensilage. Men de seneste uger har vejret været varmt og tørt uafbrudt, og så er det høvejr. Så kan man slå græsset, lade det ligge et par dage, vende det, rive det sammen og presse det til ægte høballer, store eller små og uden plastik.




























