Opdateret torsdag kl. 11.
Tæt på og let at identificere sig med. Det er nok de to faktorer, der – ud over de indlysende, når det gælder krig – fik Jeppe Frederiksen til at ligge vågen om natten og mærke en indre trang til handling vokse. Der er rigeligt at bekymre sig om, som ikke har den virkning, men Ruslands invasion af Ukraine gnavede sig gennem hans skjold mod alverdens ulykker.
»Ukraine er jo ikke pokkers langt væk. Jeg blev ramt af en slags dårlig samvittighed og tænkte: Hvorfor er det, jeg ikke gør noget?«, fortæller Jeppe Frederiksen fra Odense, der er en af de mange privatpersoner, der føler sig kaldet til gøre et eller andet aktivt for at hjælpe.
Det gjorde indtryk, da han på tv så Ukraines præsident, der uden at være rundet af politik pludselig er udråbt som mål nummer 1 – og da han så et indslag om ukrainske landbrugsmedarbejdere med job i Danmark, som ville retur for at kæmpe.
