Efter nyheden om ulykken på kraftværket i Tjernobyl i april 1986 trak min far en grøn presenning hen over salathoveder og squashplanter i vores køkkenhave for at beskytte afgrøderne mod den syreregn, der måske kunne komme.
Risikoen for en atomkatastrofe fra krig eller Barsebäck, som vi kunne skimte på den anden side af Øresund, var noget, vi talte om i mit barndomshjem. Det var en frygt, der var svær at begribe for en dreng på 11. Det var noget, ikke engang min far med sine svulmende biceps kunne bremse.




























