For at fortælle om efterårets havørredfiskeri på de sjællandske kyster og hvad det betyder for mine venskaber, bliver jeg nødt til at begynde i Accra i Ghana i 1996.
Det er lidt af et sceneskift, det ved jeg, men det er vigtigt. Her sidder min storebror og jeg på det lurvede Hotel de California blandt fyldebøtter og flygtninge og prøver at akklimatisere os, da en anden dansker, noget mere Ghana-rutineret end os, dukker op og tager sig af os. Det var Johnny. Vi rejste efterfølgende rundt sammen i seks uger, intenst, vildt og sjovt (men uden skyggen af fiskeri). Det kom der et særligt venskab ud af. Vi mødtes sporadisk herhjemme i årene efter, hvorefter der var stille.


























