Det hele begyndte i det nordlige London 19. oktober 1983. Det var efterårsferie, og ved en fodboldkosmisk tilfældighed med konsekvenser for fremtiden var min far og jeg til stede på Tottenham Hotspurs hjemmebane, White Hart Lane, da The Spurs pryglede hollandske Feyenoord 4-2 i Uefa-cuppen. Jeg var henrykt og fortryllet.
Klip til 2012, hvor min svigermor har inviteret familien til London i anledning af en rund fødselsdag. Jeg ser mit snit til at tage på pilgrimsfærd til White Hart Lane med mine to sønner på 10 og 7 år. Vi er på rundtur, ser på pokaler, og ved et svineheld får vi lov at overvære truppen træne på stadion, og vi ser fascineret til, mens spillere som Gareth Bale, Emmanuel Adebayor og Luka Modrić bliver kørt igennem et træningspas. Bagefter køber vi trøjer i Spurs-butikken uvidende om, hvilken passioneret trøjeindsamling der venter forude. Lidet ved jeg på det tidspunkt, at jeg har sået frø til et frankensteinsk fodboldmonster af det mangehovedede slags. Men mine sønner er henrykte og fortryllede.
