Kok Stephan Brooker: Den minder mig om en saltet karamel, og hvis der havde været chokolade i, smagte den som en Snickers. Den har en rigtig god smag af jordnødder. Balancen er optimal, den er både salt og sød, konsistensen er god, og den er rar inde i munden – i modsætning til de andre, der er klæge.
Køkkenchef Rune Eliasson: Lækker og saltet som en Snickers. Jeg kunne tage en krukke af den her og stikke en ske ned i. Jeg ville til enhver tid vælge den her, for den har de mest lækre, ensartede stykker peanuts og en lækker karamelfarve. Den er sikkert ikke særligt sund, men den er tyk og blød og smager også af sukker.



























