1. Størrelsen betyder alt Et læggeløg skal være frisk, saftspændt, lækkert og helt uden stød og mugpletter. Præcis som hvis det drejede sig om et spiseløg. Det bedst tidspunkt at plante på er lige nu. Problemet med at plante i november-december er ikke i sig selv det sene plantetidspunkt – men at løget ofte har ligget for længe i en plastikpose, før det kommer i jorden. Løget er plantens madpakke, og jo friskere og større det er, jo større og flottere bliver blomsten. Derfor kan en pose med 8 store løg af en bestemt slags tulipan sagtens koste 40 kroner, mens en pose med 12 løg af samme slags i den samme butik kan fås for 30 kroner. Begge typer vil helt sikkert give et udmærket resultat, i hvert fald det første år. Men det er ikke nødvendigvis det billigste tilbud, der er det bedste. Inden du vælger løg, så tjek højden på de færdige blomster. Hvis de først og fremmest skal stå og se lækre ud i et bed, er 40-50 cm en god højde, i hvert fald når det gælder tulipaner. Det gør nemlig, at blomsterne ikke så let vælter, og du kan derfor have glæde af dem helt fra knopstadiet, indtil de står med krumme, udkrængede kronblade i yndefuldt forfald. Til buketter, hvor blomsterne plukkes, mens de er i knop, kan det være fint med stilke på cirka 60 cm. 2. Få løgene i jorden Lægningen er lige til. En tommelfingerregel siger, at plantedybden skal være omkring 2,5 gange løgets egen højde. Hullet laver du nemt med et såkaldt løgjern, der skærer jorden ud som propper efter samme princip som en æbleudkerner. Du kan også bare stikke et hul med en spade og dumpe løget ned i hullet med rødderne nedad og med en planteafstand på 10-25 cm (tjek vejledningen på pakken). Plant hellere lidt for tæt end lidt for spredt. Det giver langt det pæneste resultat. Løgplanter, der står og stritter én og én, ser simpelthen rodede og helt forkerte ud. 3. Af med knoppen Nogle løg giver blomster i en menneskealder og kan med tiden udvikle sig til et helt blomstertæppe, mens andre kun kommer fuldtalligt det første år. Derefter kommer der færre og færre for hvert år. Og til sidst forsvinder de helt. Forklaringen er, at mange af de moderne højt forædlede sorter med tiden er blevet så indavlede, at deres evne til at reproducere sig er gået mere eller mindre tabt. Men faktisk kan du selv gøre en hel del for at holde dine løg sunde og stærke, så de kan give blomster i flere år i træk. »Regel nummer 1 er, at du skal nippe den lille knoplignende frøstand af, så snart blomsten har tabt sine kronblade. Så spilder planten ikke unødig energi på at forsøge at sætte frø«, råder Mogens Sørensen fra frø- og løgfirmaet Econova. »Stilken og bladene derimod skal du lade være, til de er visnet ned. Så trækker al saften og den opsamlede energi af sig selv ned i løget, hvor det oplagres til næste forår«, siger han. For at slippe for at se på de visne blade kan du gøre som i England, hvor folk sirligt binder bladene sammen til små dekorative fletkugler. Eller sæt løgene sammen med stauder, hvis nye blade hurtigt vil dække for løgplanternes forfald. Denne løsning giver samtidig nogle bede, der kan sammensættes, så de blomstrer næsten konstant fra forår til frost. 4. Fra en til mange De fleste løg formerer sig ved sideløg, og med lidt flid og tålmodighed er det muligt at producere sine egne løgplanter – samtidig med at man styrker de løg, man allerede har. Det er lidt af et håndarbejde. Men når man først har forstået logikken, er det ikke så besværligt, som det lyder. »I ’gamle dage’, hvor folk måske havde lidt bedre tid, var det helt almindeligt, at man tog sine løg op og delte dem hvert år, når bladene var helt visnet ned«, forklarer Mogens Sørensen. »Og faktisk er det præcis, hvad du bør gøre, hvis du vil have løg, der giver blomster over flere år«, råder han. »Lad løgene stå i jorden, til bladene løsner sig ved et let træk. Grav dem op med en havegreb, rens dem for alt, hvad der er blødt og dårligt, og pil de små sideløg (der blot tærer på moderløgets kræfter) fra«. »Læg de største af løgene i jorden igen, der hvor du gerne vil have blomster til næste år, og plant de småbitte sideløg et sted i haven, hvor de ikke er i vejen. De første par år vil de små løg bare skyde med grønne blade, men efter et par sæsoner vil de – med lidt held – have samlet energi nok til at producere blomster. Derefter er det om at få dem frem i bedet igen«. Og så er cirklen faktisk sluttet.