Lyt til artiklen
Jørgen, Färingtofta:
Vi bor i en lille landsby i Skåne og har en kat, som efterhånden er blevet 16 år. Det er hende, som ejer huset, men hun har gennem årene efterhånden lært at acceptere os, som det tyende vi jo er. Hun er ikke kælen, vi har aldrig kunnet bære hende, og hun går sine egne veje.
Men på et punkt er hun næsten menneskelig. Hun skal have ros. Hver nat ofte et par gange fanger hun mus, rotter eller muldvarper. Hun er en utrolig dygtig jæger. Vi kan høre, når hun kommer ind ad kattelemmen nede i kælderen. Normalt siger hun ikke noget, men nu fortæller hun os, at hun er på vej med noget.
