Meget få sangerinder har eksperimenteret så meget med deres tøjstil som Madonna.
Og hvad enten hun har optrådt i brudekjole med overdel af hønsenet, nethandsker, silkekjoler, spids lyserød bh, joggingdragt, cowboyhat eller kilt, har hun skabt mode. Hver gang Madonna har lanceret en cd, har det været i selskab med en ny stil, der gerne havde en snert af provokation, og altid kombineret med en ny frisure. Som så i øvrigt også skabte mode.




























