Sommer, varme, sol og strand. I den forbindelse er der nok nogle kvinder, der godt kunne tænke sig at fylde bikinioverdelen mere ud.
Men 30-40.000 kroner for at få kunstige bryster, tiltaler måske ikke, og ifølge hjemmesiden Brystforstoerrelse.com behøves kirurgi ikke. De har alternativer i form af cremer og piller. Naturligvis baseret på 1. klasses naturlige produkter.
»Det er jo næsten for godt til at være sandt - og det er det også! Websitet er fup og fiduser. Fra et it-sikkerhedsmæssigt synspunkt er formålet med sitet at høste e-mail adresser, som herefter sælges videre til spammere«, skriver it-sikkerhedsfirmaet Viris 112 på sin hjemmeside.




























