Designskolernes studerende er modebranchens teenagere, der gør alt det, som de etablerede designere ikke tør af salgshensyn.
Derfor er det altid et spark i vanetænkningen at se det årlige afgangsshow fra Designskolen Kolding.
Det er her, de unge designere viser, hvad de virkelig kan, inden de skal ud og være kommercielle.






























