Politikerne skal have bedre baggrund for at træffe de rigtige beslutninger, når det handler om hormonforstyrrende kemikalier og menneskers udsættelse for dem.
Derfor vil miljøminister Troels Lund Poulsen(V) tage initiativ til et nationalt forskningscenter, der især skal beskæftige sig med den såkaldte cocktail-effekt, der opstår, når mennesker bliver udsat for flere forskellige kemikalier samtidig.
Til Nyhedsavisen siger ministeren, at han er villig til at oprette centret, men det konkrete indhold af et center, og hvornår det skal starte, vil han først diskutere med partierne i Folketinget, der alle står bag kemikaliehandlingsplanen.




























