»Jeg solbader sjældent,« fortæller Elisabeth Osmund.
»Det er mest, hvis jeg er på badeferie, ellers synes jeg, det er for kedeligt at ligge der. Så hellere gå i solarium. Det gør jeg én gang om ugen, året rundt. Man er jo pænere, når man er brun. Jeg kender godt rådene om at dække sig til og bruge faktor 30, men fire ud af fem gange på stranden bliver jeg alligevel solskoldet. Jeg lærer aldrig af det«. Camilla Hellemann: »Hver gang, jeg går i solarium, så ligger jeg og tænker på, hvor usundt det er, og at jeg burde lade være. Men jeg gør det alligevel, og jeg solbader også om sommeren, for man ser bare friskere og sundere ud, når man ikke er så bleg. Men jeg dækker altid mit ansigt, når jeg soler mig, for jeg gider ikke at have rynker. Det har min mor altid gjort, og hun bliver tit rost for sin pæne hud«.






























