Elsker du juice, skal du ikke læse videre her!
For at drikke frugtjuice er næsten lige så usundt som at drikke sodavand, påpeger to ernæringseksperter.
Lige meget sukker i juice og sodavand
»Juice af enhver slags indeholder lige så meget sukker som sodavand og saft, så man bør højst drikke ét glas juice om dagen«, siger cand.scient. i klinisk ernæring Benjamin Gilbert-Jespersen, som underviser på Suhr’s, Professionshøjskolen Metropol.
LÆS ARTIKEL Ritts æblejuice vinder smagstest
Når det er sagt, er juice dog stadig at foretrække for sodavand, understreger han.
For mens sodavand kun indeholder sukker, så indeholder juice også en række aktive stoffer, som er gode for os, blandt andet antioxidanter, vitaminer og fytostoffer – frugternes naturlige farvestoffer, som for æblernes vedkommende sidder i skrællen. De gode fytostoffer »Især fytostofferne er gode, for de menes at være netop de stoffer i frugt og grønt, som giver den forebyggende effekt på hjerte-kar-sygdomme samt cancer«, siger Benjamin Gilbert-Jespersen. Vil man have mest muligt ud af æblernes gavnlige stoffer, bør man dog lade æblejuicen stå og i stedet gnaske et æble i sig, anbefaler han. »Det er klart at foretrække, at man spiser et til to æbler om dagen i stedet for at drikke æblejuice, for der er mange flere aktive stoffer i friske æbler. Samtidig giver et æble en mæthedsfornemmelse, som juicen – der indeholder mange kalorier – slet ikke giver«, siger Benjamin Gilbert-Jespersen. Spis istedet for at drikke Samme budskab lyder fra ernæringskonsulent Per Brændgaard: »Modsat æblet, der er fast, er juicen flydende, og det gør, at du ikke bliver særlig mæt efter at have drukket et glas æblejuice«. LÆS ARTIKEL Smagsløg reagerer forskelligt




























