Patienter savner viden om egen læge

Fokus. Lægerne glemmer, at de er til for patienternes skyld, siger Ulla Astman (S), formand for Danske Regioners Sundheds- udvalg.
Fokus. Lægerne glemmer, at de er til for patienternes skyld, siger Ulla Astman (S), formand for Danske Regioners Sundheds- udvalg.
Lyt til artiklen

Hvis du skal skifte praktiserende læge, er der i princippet frit valg på alle hylder. Men valget er ufrivilligt svært at træffe, for lægerne er sparsommelige med oplysninger. Information ruster patienten En ny undersøgelse fra Forbrugerstyrelsen viser, at danskerne efterspørger en lang række informationer, som er meget vanskelige eller helt umulige at opstøve.

LÆS OGSÅ Lægecenter giver ingen information

For eksempel finder 8 ud af 10 det væsentligt at kende ventetiden mellem tidsbestilling og konsultation. Det samme antal vil før et lægevalg gerne vide, hvor lang tid der afsættes til hver konsultation. »Flere informationer vil gøre folk i stand til at træffe mere kvalificerede valg, når de skal skifte læge. I værste fald kan man forestille sig, at informationsmanglen afholder nogle fra at skifte læge, selv om de ville«, siger Monica Andersen, specialkonsulent i Forbrugerstyrelsen. Mere synlighed ønskes Styrelsen kigger nærmere på informationsniveauet, fordi de praktiserende læger i flere år har ligget lavt på den årlige Forbrugerredegørelses barometer over forskellige markeders gennemsigtighed. Sundhed.dk er et redskab, der skal lede borgere hen til en lokal læge. Men her får man kun præsenteret praktiske forhold, såsom rutevejledning, handikapfaciliteter – og om der er plads til nye patienter. I undersøgelsen efterspørger næsten 7 ud af 10 informationer om lægernes grad af efteruddannelse. Det er en information, som i dag ikke er til at opstøve. Kronisk sygdom bliver hyppigere Danske Patienter, der har 800.000 medlemmer, repræsenterer særligt grupper med kroniske sygdomme. Her får man ofte henvendelser fra patienter, der er blevet kastet rundt blandt forskellige sundhedsfolk, fordi den praktiserende læge ikke var opdateret på fagområdet. »Som eksempelvis diabetiker skal man ofte til kontrol, og så er det meget vigtigt, at ens egen læge er opdateret på den nyeste viden. Men muligheden for at finde ud af det er meget dårlig, så patienterne er ringe stillet«, siger direktør Morten Freil, der fremhæver, at antallet af kroniske syge vokser hastigt og udgør 1,7 millioner.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her