I medgang og modgang, lyder det i ægteskabsløftet. Flere danskere har imidlertid svært ved at holde ord, når modgangen først melder sig.
Alvorlige kriser som sygdom, tab af arbejde og kriminalitet øger nemlig risikoen for skilsmisse betydeligt, siger økonom ved Aarhus Universitet, Michael Svarer til Kristeligt Dagblad.
Han har på baggrund af tal fra nationale registre regnet sig frem til, at længerevarende sygdom hos en ægtefælle øger risikoen for skilsmisse med 20 procent, mens en dom for kriminalitet øger risikoen for et brud med hele 76 procent.




























