I den forløbne uge måtte sundhedsminister Bertel Haarder stå skoleret foran Folketingets Sundhedsudvalg. Han skulle forklare baggrunden for at have sagt, at han ikke tror på det farlige ved passiv rygning. »Jeg tror ikke på, at passiv rygning er farligt. Jeg er en non-believer af den teori«, sagde Bertel Haarder angiveligt. Han troede, han kom med en henkastet bemærkning, men hans ord blev taget til citat. Haarder ved vist godt, at det var en uheldig bemærkning, så ikke mere om den. Lad mig i stedet komme med en lille indrømmelse. På bunden af min antiautoritære sjæl forstår jeg på én måde godt, at nogle stejler over for den herskende antirygekorrekthed. På det menneskelige plan forstår jeg, at nogle må gå mod strømmen af korrekthed.
LÆS OGSÅ Rygeloven oser af succes
Men det er altså et udtryk for en brist hos mig. For når jeg ser på de uomtvistelige forskningsresultater, når jeg bruger mit hoved og tænker nærmere over det, er rygning – også passiv rygning – så skadelig, at det er vanvid, hvis ikke jeg og andre bakker op om samfundets indsats mod tobak og bidrager til, at indsatsen skærpes. Rygning værre end bilos Det er veldokumenteret, at passiv rygning giver mere kræft og hjerte-kar-sygdom, og børn, der udsættes for passiv rygning, har en øget risiko for blandt andet vuggedød, astma, infektioner og mentale problemer samt for selv at blive rygere. En videnskabelig undersøgelse stillede følgende spørgsmål: »Hvem ville du helst dele kontor med, en Ford Mondeo i tomgang eller en ryger?«.
