Børn under 10 år bør slet ikke se de voldsomme billeder fra krigen i Mellemøsten, hvor tv, aviser og netmedier viser billeder af sårede og lemlæstede børn.
Det mener psykolog i Red Barnet, Anne-Sophie Dybdal.
»Vi synes ikke, at billlederne er noget for små børn under 10 år. Forskellen på billederne fra tv og et computerspil er, at børnene godt ved, at det her er virkelighed. De kan spørge sig selv - måske uden at udtrykke det - hvordan de voksne kan tillade, at det sker. De små børn tænker, 'hvad der vil ske, hvis det gik ud over mig'« siger Anne-Sophie Dybdal til Tjek.dk.




























