Det lyder nemt, når man har travlt: Sæt færdigretten i ovnen, og vupti, kort efter er der dampende varm mad. Alligevel er der ikke mange smil at spore hos dommerne på Hotel- og Restaurantskolen. »Overordnet er niveauet ikke særlig højt«, fortæller kok og faglærer Mariann Præstegaard, der sammen med kok og faglærer Michael Løve Blisby og elev Thomas Pedersen har blindsmagt syv af de færdigretter, der ofte ligger i supermarkedernes kølediske. »Konsistens og udseende er jammerlig på flere. Jeg plejer ikke at købe færdigretter, og efter denne smagning er jeg ikke blevet omvendt«, siger Mariann Præstegaard. Danskerne er dog ikke helt på linje med hende. 28 procent af salget af frostvarer hos Coop er færdigretter. Samlet set omsætter kædens butikker Kvickly, Irma SuperBrugsen med flere for et trecifret millionbeløb på området.
LÆS TJEK Rejesalater er enten uspiselige eller kedelige
Færdigretterne ser da også ret lækre ud på pakkerne, hvor de er anrettet efter alle kunstens regler. Men det måltid, som kommer ud af ovnen, er ofte helt et helt andet, konstaterer kok og faglærer Michael Løve Blisby.
»På den måde holder nogle af pakkerne ikke helt det, de lover. Når jeg ser på billedet, bliver jeg forført og får en masse forestillinger om, hvordan maden smager. Derfor bliver jeg rigtig skuffet«, siger han. Kønsløs smag Eksempelvis ser fuldkornslasagnen fra Coop dejlig kødfuld ud på emballagen, men det er ikke helt den oplevelse, dommerne sidder med, da den ligger færdig på tallerkenen. Med karakteren 1 er det den ret, der får færrest point i testen. »Har de helt glemt putte kød i? For mig består en lasagne ikke kun af pastaplader, for der er ikke meget kødsauce i. Smagen er kønsløs og kedelig. Det er godt nok skidt«, udbryder Mariann Præstegaard.






























