Anne Katrine: »Jeg er storforbruger af vabelplastre«

For små sko. Anne Katrine Irgens bruger mindst 41 i sko, og det er svært at finde i butikkerne. Derfor ender hun tit med for små sko, eller sko, hun faktisk synes, er grimme.
For små sko. Anne Katrine Irgens bruger mindst 41 i sko, og det er svært at finde i butikkerne. Derfor ender hun tit med for små sko, eller sko, hun faktisk synes, er grimme.
Lyt til artiklen

Fødderne har ofte ført til frustration. Som da Anne Katrine Irgens som 16-årig skulle til julefrokost i fin kjole og store støvler à la 41 med ruskind og uld. Eller da hun på sin bryllupsdag måtte gå i »tudegrimme« sko op ad kirkegulvet. »Jeg var nærmest grædefærdig, fordi jeg ikke kunne finde bryllupssko. Jeg endte med nogen, som havde flotte elfenbensfarvede snuder, men selve skoene var forfærdelig grimme. Jeg havde aldrig købt dem, hvis ikke kjolen dækkede resten. Det var ikke dem, jeg drømte om at have på til mit bryllup«, siger hun.

LÆS ARTIKEL Danskernes fødder har vokseværk

Anne Katrine har skabet fyldt af ubrugelige sko. Enten er de som bryllupsskoene grimme, men købt i desperation, eller også er de for små. Udvalget er bedre i København, hvor hun bor nu, end i Kolding, hvor hun voksede op og måtte have uldstøvler på til kjole. Men hun kan stadig ikke tillade sig at være kritisk.

»Jeg tager alle skoene i butikken og spørger, om de har dem i 41 eller 42. Og med højhælede sko er jeg ofte nødt til at tage et par, som ikke passer«, siger hun.

Går i sko, der gør ondt

Det betyder, at Anne Katrine ofte må klemme fødderne ned i for små sko.

»Jeg går stort set kun i sko, der gør ondt, fordi de er for små. Jeg er storforbruger af vabelplastre og har haft flere ligtorne«. Mange kvinder skammer sig over at have store fødder. Det viser en undersøgelse, som den britiske detailkæde Debenhams har lavet, hvor 82 procent svarer, at de skammer sig over deres størrelse 42 eller 43. Den følelse genkender Anne Katrine.

»Mine fødder bliver tit kommenteret. Hvis jeg er til fest, hvor man ikke skal have sko på, kan folk finde på at kommentere, at mine fødder er store eller brede. Det var især ikke sjovt som ung«, siger hun.

64 procent svarer i den britiske undersøgelse, at de hader at spørge ekspedienterne efter en større størrelse i forretningen. Anne Katrine er som regel tvunget til at spørge efter skoene i størrelse 41 eller 42, fordi de sjældent findes på hylderne. Hun ville ønske, at man som kunde selv kunne slå op i systemet, så man kunne undgå at spørge ekspedienterne.

»Jeg skal spørge, for skoene i min størrelse er altid udsolgt. Ekspedienterne skal slå op i deres system, om de har dem i andre butikker, og så skal jeg køre rundt efter dem«, siger hun.

Måske fordi mange kvinder skammer sig over at have store fødder, bliver 67 procent af Debenhams kvindesko i størrelse 43 solgt på nettet og ikke i kædens butikker. Og der skyder også flere netskobutikker op herhjemme, som specialiserer sig i store størrelser. Men Anne Katrine har aldrig købt sko over nettet.

»Jeg har det ligesom med tøj. Jeg vil se og mærke og prøve, før jeg kan se, om det duer. Og selv om skoene er størrelse 41, passer de sjældent«, siger hun.

Derfor mener hun, at det er et stort problem, at standardbutikkerne har så få store størrelser på hylderne.

»Kvindestørrelsen går i bedste fald til 41. Skal jeg have større, skal jeg op i en herremodel. De siger, de brænder inde med dem, men det er mærkeligt, for de er altid udsolgt«, siger hun.

FACEBOOK

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her