En rigtig digestive-kiks er sød, salt og krydret med indiskinspirerende krydderier som kanel, kardemomme og kommen. Kiksen har bid fra det grove mel, men får sin fine krumme fra hveden. Med andre ord er en velbagt digestive helt sin egen, og den gode nyhed er, at der findes adskillige udmærkede varianter i de danske butikker. Den dårlige nyhed er, at danskerne spiser kiksene forkert. Det mener i hvert fald smagsdommerne, som starter Lørdagslivs test af den britiske kikseklassiker med en opsang: »Det støder mit franske hjerte, hver gang danskerne putter ost på kiks. En god kiks kan spises alene«, fastslår Stephanie Petersen, halvt fransk og kokkeelev på Hotel- og Restaurationsskolen i København, hvor testen foregår.

LÆS ARTIKEL Osteskiver er som gummi og lugter af »sure tæer«

Også panelets øvrige dommere griber fat i tendensen til, at digestive traditionelt er landet på ostebordet hos de danske forbrugere.

»Digestive er malplaceret i forhold til ost. Få oste kan klare modspillet fra digestive, som er en meget aromatisk kiks. Derfor skal du virkelig tænke over, hvad du bruger den til. Den er klart bedst som mellemmåltid eller i desserter som cheesecake og crumble«, siger kokkefaglærer Jim Elkjær. Og hermed hører enigheden så op. Syv kiks er med i testen, og alle syv scorer jævne middelkarakterer på 3 eller 4. Men gennemsnittet dækker over store udsving mellem dommernes individuelle favoritter og kiks, de ikke bryder sig om. Som støv i munden Bagerst i feltet ligger kiksen fra LU, der på pakken bryster sig af at være den originale digestive. Det imponerer dog ikke kokkefaglærer Tina Øvre, som savner både bid og knæk. »Den her er som puds eller støv i munden. Den suger al væske derinde. Jeg er nødt til at drikke vand for overhovedet at kunne tage en bid til«, vrænger hun og maser en finger ned i resterne på tallerknen for at bevise sin pointe: Kiksen smuldrer til pulver. Få borde derfra falder kiksen dog i anderledes god smag. Først lægger Jim Elkjær hovedet helt ned til bordet for rigtigt at høre kiksens knæk. Så fælder han dommen: »Hvis kiksen er mørk, tyder det på, at den er bagt for hårdt. Men den her føles dejlig bød i munden og falder fint fra hinanden«, mener han.