Det er usandsynligt, at Verdenssundhedsorganisationens mål om at udrydde sygdommen mæslinger i Europa senest til næste år kommer til at holde stik.
Det kræver ifølge WHO, at mindst 95 procent af alle små børn bliver korrekt vaccineret, og i en række lande er det ikke tilfældet. I Storbritannien blandt andet på grund af forældres frygt for bivirkninger.
Og alene i årene 2006 og 2007 blev 12.000 europæere, både børn og voksne, ramt af sygdommen - heraf døde syv personer. Det viser en undersøgelse, som det danske Seruminstitut står bag, og som netop er offentliggjort i tidsskriftet The Lancet.




























