Først skal vi lige have skabt rammerne for det perfekte familieliv med to veluddannede forældre i fast job. Og hvis vi kommer for sent i gang med at få børn, kan vi jo altid få kunstig befrugtning. Sådan tænker alt for mange danskere, og det betyder, at en del af dem ender skuffede og ulykkelige over ikke at kunne få børn, samtidig med at samfundet bruger penge på behandlinger og går glip af ny arbejdskraft.

LÆS OGSÅ Cecilie blev mor som 21-årig: Jeg er ikke en social taber

Det siger overlæge på Odense Universitetshospital og formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi Kresten Petersen.

Han peger på, at risikoen for kromosomfejl, tidlig abort, for tidlig fødsel og mange andre komplikationer er øget hos de ældre fødende. Hvis de da overhovedet kan blive gravide, for chancen falder markant med årene.

»Folk har typisk et ønske om, at alt andet i livet skal være på plads, før der er plads til et barn. I reklamerne og ugebladene er de velfungerende børnefamilier jo også altid et par i 30’erne med to gode job, stationcar og parcelhus, mens de unge mødre fremstilles som socialt stigmatiserede. Jeg tror, det er et fortegnet billede. Vi skal have gjort op med tanken om, at børn, det kan vi altid få, når tingene er på plads. Og hvis det ikke lige lykkes, får vi bare lidt behandling«, siger han.

Kresten Petersens udmelding er en reaktion på de seneste fødselstal fra Sundhedsstyrelsen, som Politiken omtalte søndag. De viser, at andelen af nyfødte med en mor over 40 år er vokset med tre fjerdedele i løbet af ti år, så de modne mødre i dag står for 3,4 procent af alle nyfødte.