Hvis dine venner, kolleger, naboer eller andre, du har din daglige gang med, er overvægtige, er der en pæn sandsynlighed for, at du også vil ende over gennemsnittet.
Det slår en ny undersøgelse, der bliver præsenteret i dag, fast.
Forskere fra to engelske og et belgisk universitet har i fællesskab undersøgt data fra 27.000 personer fra 29 europæiske lande, og deres konklusion er, at fedme er blevet et sociologisk fænomen, der kan smitte, fordi vi underbevidst sammenligner os med folk i vores omgangskreds.





























