Løftede øjenlåg, fjernede poser, strammet maveskind, botox til rynkerne og brystoperationer. Skønhedskirurgi er blevet noget, som hver fjerde dansker overvejer, viser en ny undersøgelse om vores forventninger til alder, som analysebureauet Yougov har foretaget for forsikringsselskabet If. Her siger 27 procent, at de enten har fået foretaget eller overvejer at få lavet en kosmetisk operation. I tidligere undersøgelser havde kun 16 procent de overvejelser. »Kroppen er det moderne menneskes eneste mulighed for kontrol i en omskiftelig verden. Vi frygter lidt den dag, hvor vi ser gamle og outdatede ud. Den fysiske dom falder hurtigere, fordi vi møder mennesker i mange forskellige sammenhænge, hvor vi ikke kender hinanden, og er hurtigere til at bedømme hinanden på udseendet«, siger fremtidsforsker og cand.scient.pol. Marianne Levinsen fra rådgivningsfirmaet Fremforsk.
Chefkirurg: Folk får at vide, de ser trætte ud Det genkender chefkirurg ved privathospitalet Aleris Hamlet, Bo Jønsson. »Jeg møder ofte den aktive erhvervsmand eller -kvinde, der får dumme kommentarer om, at de ser trætte og uoplagte ud. De synes selv, at de skal se friske ud og være dynamiske«, siger Bo Jønsson om de beslutninger, der ofte fører til øjenlågsløft og fjernelse af poser under øjnene. »Ubevidst tænker mange, at ældre ikke performer så godt som unge i alle henseender, så folk vil gerne se unge ud. En erhvervsleder skal have erfaring og være i slut 40’erne til midt i 50’erne, så for den leder, der er ældre, handler det om at give indtryk af, at man ligger i den aldersgruppe«, siger Bo Jønsson. Til kamp mod rynkerne Stadig flere springer på skønhedsvognen. Branchen vurderer selv, at 10-20.000 danskere bliver opereret om året med stigningstakter på omkring 10 procent om året, og alene i 2010 fik over 18.000 rettet øjenlågene på det offentliges budget. Det er dobbelt så mange som i 2001. Når det gælder rynkebehandlinger med botox eller restylane, som sprøjtes ind i huden, er væksten oppe på 15 procent om året. Trods de stigende tal frygter de færreste i Yougovs undersøgelse, at deres udseende forfalder. Næsten halvdelen motionerer jævnligt, og hele 38 procent mener, at ungdommen ikke ophører i en bestemt alder. Når mange alligevel går skønhedsvejen, er det, fordi de kan, mener køns- og medieforsker Karen Klitgaard Povlsen fra Aarhus Universitet. »Rigtig mange mennesker får i al diskretion rettet deres øjenlåg, når de generer for synet, og der er mere accept af nogle behandlinger end andre. Hvor man før fandt sig i den gene, som det gav, så kommer den nu i en alder, hvor man ikke føler sig gammel og ikke gider at finde sig i det«, siger Karen Klitgaard Povlsen. Skønhedsbehandlinger med botox og restylane er diskrete og midlertidige og skal gentages i intervaller på tre måneder, et halvt år eller et år. Mange kunder opfatter dem knap nok som skønhedskirurgi. »Når du ser politikere eller andre i fjernsynet, og de har en helt glat pande og ingen rynke imellem øjenbrynene, så har de – uden at jeg præcis ved, hvem der får lavet hvad – garanteret gjort noget ved rynkerne. På samme måde er det populært blandt ældre, som nærmest ser det som noget, de gør på linje med at få manicure. Vi har mange, der kommer regelmæssigt«, siger Bo Jønsson om de kunder, der får behandlinger af to sygeplejersker ved Aleris Hamlet. Kampen om alderdommen Men de kunder, der forsøger at holde alderen fra livet, findes også. Bo Jønsson har måttet sige nej til at foretage ansigtsløftninger på 85-årige, fordi en sådan operation af personer med høj alder og højt blodtryk er for risikabel: »Der ligger jo en udskydelse af den uundgåelige alderdom og død i det. Måske tror man, at man kan skyde tidspunktet for sin død ved at se yngre ud«, lyder chefkirurgens refleksion. I Ældre Sagen møder seniorkonsulent Margrethe Kähler en gruppe af ældre, der hellere vil kæmpe for at blive taget alvorligt på trods af rynker og alder: »Alle føler sig yngre end deres reelle alder, og de er utilfredse med at blive kategoriseret efter alder. Men de vil ikke deltage i den kollektive fornægtelse af aldring og dyrker nogle aktive modstrategier som sund livsstil, motion og et ordentligt indhold i tilværelsen«, siger Margrethe Kähler.