Et irriterende stykke legetøj, der ikke vil makke ret. Et nej til flere chokoladekiks. Eller ekstra ventetid, når ’det altså var min tur’. Situationer, der kan fremkalde vrede hos børn i en grad, så de uddeler mavepustere og spark over skinnebenet, eller går i baglås og ender i en flitsbue på gulvet. De fleste forældre kender kun situationerne alt for godt. Det er almindeligt, at børn er vrede i perioder. Men er situationerne tilbagevendende, kan barnets forhold til forældre og andre børn køre fast.
GÅ DIREKTE TIL DE GODE RÅD Sådan håndterer du dit barns vrede
»Børn har brug for et sprog om vreden, hvis de skal lære at udtrykke vreden anderledes«, forklarer neuropsykolog Anne Vibeke Fleischer, der for nylig har skrevet to bøger om børn og vrede.
»Og det sprog skal voksne give dem. Børn mangler som udgangspunkt den bremse, der gør, at de kan vurdere situationen og finde en passende handling«, forklarer hun.
Vreden skal komme i de mængder, der er afpasset til de situationer, som børn står i. For vrede er dybest set udtryk for, at man føler, at en grænse er overskredet. Og vreden giver den nødvendige energi til at komme ud af den situation.
To meget vrede børn i hver klasse
Men nogle gange tager vreden overhånd.
Omkring 10 procent af alle børn under otte år lider af det, som Anne Vibeke Fleischer kalder problemvrede. Det betyder, at på en hvilken som helst børnehavestue eller i enhver klasse findes et par børn med problemvrede.
Problemvrede er kendetegnet ved, at barnet får vredesflip flere gange om ugen i en grad, så vreden må anses for for voldsom i forhold til situationen. Samtidig skaber problemvreden en reaktion hos barnet, som ikke er alderssvarende, forklarer hun.
Hvis eksempelvis en syvårig pige flere gange ugentlig i en periode på flere uger bliver så vred på sine forældre, søskende eller skolekammerater, at barnet slår, river eller bider eller smider sig i en flitsbue på gulvet, er der tale om problemvrede.
