Ved stranden på Jarlens Grund i Espergærde står et skilt som fortæller badegæsterne, at stranden på den anden side af skiltet er privat og dermed et signal om, at der er adgang forbudt.
Det er der imidlertid ikke, og du kan i det store hele blæse på skiltet og slikke sol og bade på den private strand fra solopgang til solnedgang, hvis du vil. Det dikterer naturbeskyttelsesloven, skriver Helsingør Dagblad.




























