Den cyklende bededame Sille Kongstad bliver bemærket, når hun cykler gennem Københavns gader med en kiste på ladet af sin sorte cykelrustvogn.
»Folk er enormt søde. De smiler til mig, og mange vil rigtig gerne tale med mig. Nogle bilister springer endda ud af bilen og tager billeder«, fortæller den 39-årige bededame.




























