Trediverne var gået med et halvdårligt parforhold med en mand, som Pia Olsen syntes drak lidt for meget, og som egentlig ikke ville have børn med hende.
Da hun var 39 år gammel, blev hun single igen, og så turde hun ikke vente længere med at få det barn, hun brændende ønskede sig. Derfor blev det fertilitetsbehandling og en familie på egen hånd.


























