Det er ved den tid, hvor hugormen føder sine unger. Sådan skrev Ida Jessen i en af sine romaner i et kapitel, der foregik i Jylland i august. Det imponerede mig så meget, at jeg spurgte hende, hvor hun dog vidste det fra. Har hun set det ske engang i sin barndom? »Fra Naturkalenderen«, svarede hun. Dér finder man en god oplysning hver dag om et eller andet i naturen.
Således også en kold dag først i februar: Det er ved den tid, hvor ræven roller. Det har jeg ikke læst, men hørt. Forleden nat i den sene læsetime hørte jeg naboens hund gø en lidt mærkelig gøen, kl. 1 om natten, meget underligt, og lidt efter gøede den nede i haven, og lidt efter gøede den ude på marken. Den løb 1.000 meter igennem min stille nat og gøede uafbrudt – en lang, lidt sørgmodig gøen, og så vidste jeg det, at det ikke var Olfert, men ræven, at hanræven rollede. Og jeg så den for mig, hvordan den bare løb af sted over markerne igennem flere sogne, desperat af parringslyst, med spændte testikler, og et eller andet sted mellem Korup og Feldballe fandt han hende, den lige så tossede hunræv. Om tre måneder får hun hvalpe, og det mærkelige ord ’rolle’ stammer fra tysk og betyder altså, at man er parringslysten, så enhver kan forstå det. Jægerne bruger udtrykket, og jeg gætter på, at unge, danske, hvide mænd i København herefter også vil gøre det. Vi skal ud at rolle!
