Godt 1000 løbere forcerede i går 5. september, Sjællands højeste punkt. Det var hårdt, men umagen værd.
Skovløberen er en hel, halv og kvartmaraton, hvor man næsten kun løber i kuperet skov. Det er 8. gang, de lokale motionsklubber arrangerer løbet, og det gør de godt.
Berlin, New York, Athen. Maratondrømme rimer ofte på storby, asfalt og beton. Hvorfor ikke gå den modsatte vej?
Hvorfor ikke tage toget 45 minutter mod vest fra København. Til den festlige modtagelse på Hvalsø station, to stop efter Roskilde:
»Gå ikke over sporet. Der kommer tog«.
Hattedamer i hallen
I Sportshallen i Hvalsø bærer alle de kvindelige hjælpere sorte ekstravagante hatte, en har pink paryk, andre amerikanerbriller med glimmer. En fin måde at vise, hvem der kan give en hånd med startnummer, sikkerhedsnåle og bagageopbevaring.
»Vi synes, det var lidt festligt«, siger en af hattedamerne, Gitte Vincents fra Hvalsø løbeklub, en af de tre arrangerende motionsklubber.
LÆS Her er 10 nye udfordringer efter DHL
Venligheden er stor, og ambitionerne høje. Her er service, skærme med tider, Ultimate tidtagning med chip. Stort PA-anlæg og scene. Nå, ja, og så den her geniale natur, som ligger lige udenfor hallen og frister på den anden side af beep-måtterne, som vi løber over til start.
Giftigt lysegrønt lys
Dannebrogsflagene står på række langs hovedgaden, børn jubler, solen tindrer. Og efter en lille kilometer drejer vi ind i skoven. Bøgeskoven. Hvor solens lys er blevet farvet så ufatteligt lysegrønt, at man ville have været bange for at give sine børn en is i den kulør.
Langt de fleste – også motionsredaktøren – har valgt den bløde middelvej, halvmaraton, 21,1 km. Det er også sin sag, når man i skoven får indbygget intervaltræning. Til gengæld er underlaget blødt og tilgivende.
LÆS En løbetur i sand og skov forebygger skader
Efter Avnstrup løber vi ud over marker og ad små stier, hvor man kun kan løbe en og en. Og så er det, at vi kommer til den ultimative udfordring, Gyldenløveshøj 126 meter over havet, Sjællands højeste punkt.
Et klask på stenen
Nogle gange kan man få fortalt så meget om en stigning, at man tænker: Var det virkelig alt? Når man endelig prøver den. Det var nu ikke tilfældet med Gyldenløveshøj. Det er bare op, op, op, indtil man næsten løber lodret – og til sidst må ty til trappen i svampet træ.
Belønningen er, at man kan klappe den mindesten, som er sat for nogle frihedskæmpere, der brugte området her til opsamling af våben, som engelske fly smed ned. De blev opdaget af tyskerne og henrettede. Hvilket vi motionsløbere så markerer med et svedigt håndtryk.
LÆS Brevkasse: Skal maratonløbere med selvskabte sygdomme have hjælp?
Uanset, hvor skønt der er i skoven, så er det altså også forrygende, når man i det fjerne kan høre målmåtternes beep-lyde. Og under luftporten står Ole Helmersen, en af arrangørerne, klar med medaljer til de tunge drenge, der har løbet 42,195. En skive træ skåret af en tyk kæp. Med Skovløberens logo brændt ind i. Sådan.
Konklusionen:
Alene medaljen er noget af det mest stilfulde, jeg har oplevet. Læg hertil, at skolen for fysioterapi stod klar med massage, og at der var masser af varmt vand til bad. Prof tidtagning, entusiastiske og dygtige frivillige.
Så kommer vi op på 5 tjek-tegn.
Når Skovløberen ikke kan få det sidste lille tjek-hak, er det fordi, man umuligt ville kunne løbe en fantomtid her. Dels fordi man bliver bremset på singletrack-stykkerne. Dels fordi der bare er for mange bakker.
Men hvad gør det at ofre en god tid, når man til gengæld får venlighed, gode rammer, automatisk intervaltræning – og en forrygende skovtur.
Næste 'Skovløberen' er 4. september 2011. Løbet kostede i år 150 kroner for kvart, 250 for halv og 325 kroner for hel maraton.
SE Skovløberen (eksternt link)
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Politiken Motion og få ugens løbetip i din indbakke. Skriv din mail i boksen herunder. Så deltager du i lodtrækningen om 50 startnumre til Copenhagen Marathon i maj 2011.
