Muskler er ikke en slags elastikker, der trækker sig sammen, når man skal hugge brænde. Men avancerede organer, der sætter turbo på omsætningen af fedt og sukker, når vi bevæger os.
Og professor Bente Klarlund Pedersens nyeste forskning tyder på, at motion også holder muskelcellerne unge i længere tid. Hvad optager dig lige nu? »Det gør mig nysgerrig at se, hvordan folk, der ikke er fysisk aktive, udvikler ikke bare muskelsvækkelse, men også diabetes, hjerte-kar-sygdomme, demens, cancer i tarmen, knogleskørhed og depression. Hvordan filen kunne inaktivitet hænge sammen med så mange forskellige livsstilssygdomme? Som udgør halvdelen af de sygdomme, folk lider af i dag«.






























