En overgang så det ud til, at trafiksikringen af Nordre Frihavnsgade - en af de mest usikre for cyklisterne i København - blev udsat. At udvidelsen af Dybbølsbro blev sat i bero. At planerne om at gøre flere skoleveje sikre ikke blev til noget lige med det første.
Men de har overlevet i Borgerrepræsentationens forhandlinger om, hvilke projekter, politikerne vil gennemføre og hvilke, der skal udskydes indtil videre og gennemføres alle.
Beslutningerne bunder i Københavns Kommunes problemer med at holde sig inden for regeringens anlægsloft. Bunken af planlagte projekter var vokset så meget, at teknik- og miljøudvalget har måttet gennemgå flere hundrede vedtagne planer for at finde ud af, hvilke man ville udskyde og hvilke man ville holde fast i.
Skulle være gjort anderledes
Det er noget skidt, at det er forløbet på den måde, mener den radikale borgerrepræsentant Mette Annelie Rasmussen.
»Man giver en masse københavnere nogle forventninger om, at nu sker der det, de har ønsket sig i deres lokalområde. Men vi er ikke sat i verden for at skuffe københavnerne«.
Derfor må overborgmester Frank Jensen (S) og hans økonomiforvaltning efter hendes mening fremover sikre, at man ikke ender i samme situation og sørge for, at der er styr på, hvad der lægges op til fra forvaltningernes side, inden det ender på Borgerrepræsentationens bord.
»Det har ikke været noget godt forløb - hverken for forvaltningerne, for politikerne eller for københavnerne«, finder den radikale borgerrepræsentant.
»Det har givet en unødig stor udskudsrunde, hvor der har været en benhård og ærgerlig prioritering«.
Samme holdning har Enhedslistens teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager:
»Det er fuldstændig grotesk og noget af det mest uprofessionelle, når noget, der er så alvorligt for byen, ikke er ordentligt belyst for politikerne«.
Enhedslisten er ikke en del af budgetaftalen for 2019, og hun ser forløbet som uholdbart og tilføjer, at man risikerer at »stikke københavnerne blår i øjnene« ved på den måde først at meddele, at der gennemføres forbedringer i byen for så at udskyde dem efterfølgende.
Den socialdemokratiske gruppeformand i Borgerrepræsentationen, Lars Weiss, er ikke enig i kritikken af økonomiforvaltningen. Det er den eneste måde at få overblik over de projekter, kommunen er bundet til at gennemføre, har skrevet kontrakter på eller blot har på planlægningsstadiet, mener han:
»Den kan ikke gøre andet end at spørge ud i forvaltningerne. Er man utilfreds med det, så ligger problemet ude i den enkelte forvaltning«.
Anlægsloftet giver ikke plads til byens vækst
Konsekvensen af det anlægsloft og den måltalsstyring, København er underlagt fra regeringens side, må derfor blive, at man ikke beslutter nye projekter indtil næste kommunalvalg, mener Ninna Hedeager.
»Bliver vi ved med at få så lave anlægsmåltal, har vi projekter nok på listen nu. Men det er jo et stort problem for en by i udvikling. De nye områder skal have veje, skoler og cykelstier. Og så er der ikke penge tilbage i anlægsmåltallene til at vedligeholde den gamle del af byen. Det er ikke lavet til en by, der vokser«, siger teknik- og miljøborgmesteren.
Kritikken af anlægsloftet deles af Lars Weiss:
»Det er enormt frustrerende for os som lokalpolitikere, at regeringens anlægsloft gør, at vi ikke kan gennemføre tingene i den nødvendige takt. Når vi vokser med 1.000 indbyggere hver eneste måned skal den almindelige kommunale kernevelfærd følge med. Det kræver investeringer. Københavns Kommune har løst den del, vi kan løse, nemlig ved at skaffe pengene og stille os i startboksen - hvorefter regeringens anlægsloft rammer os«.
»Det kan godt være, at vi har et investeringsbehov for 5 milliarder kroner, men vi må kun anlægge for 3. Det er voldsomt frustrerende som kommunalpolitiker«, konkluderer han.
Blandt de projekter, der foreløbig er udskudt, er flere trafiksikkerhedsforbedringer og cykelfremmende tiltag. Blandt andet er planerne om at sikre Rantzausgade udskudt.
Politikerne har også måtte udsætte områdefornyelse i Christiania, forlængelse af havnebusserne til Nordhavnen og åbning af parkeringspladser for 4,5 millioner kroner.
Ninna Hedeager undrer sig over prioriteringerne.
»Der er for eksempel nogle parkeringspladser under Langebro, der bliver prioriteret højere end Rantzausgade. Det er ikke i orden at sætte det højere end trafiksikkerheden i en af Københavns farligste gader - især når der lige er indviet 350 nye p-pladser lige ved siden af under Blox«, finder hun.
Sammen med Alternativet har Enhedslisten taget afstand fra, at nogle nyere projekter får grønt lys frem for projekter, der er vedtaget tidligere.
Beslutningen i teknik- og miljøudvalget blev ledsaget af en udtalelse fra venstrefløjspartierne, Socialdemokratiet og de radikale, der kritiserer regeringens kurs over for København:
»Partierne ærgrer sig over, det er nødvendigt at udskyde projekter på grund af anlægsloftet og den borgerlige regerings uambitiøse tilgang til København, som hæmmer vores bys vækst og udvikling«.
fortsæt med at læse
